Partnere
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Direktør Henrik M. Jacobsens forord

Kære partnere

 

Jeg håber, at I alle er ved godt mod og helbred.

Vi er allerede halvejs gennem 2020, og det har været et omvæltende, trist og tomt halvt år, der desværre har gjort, at vi har måttet aflyse syv landskampe. Vi havde set utrolig meget frem til et forår fyldt med håndbold, men nu runder vi derimod snart seks måneder uden en landskamp. Covid-19 har vendt op og ned på alles hverdag, men vi har selvfølgelig haft stort fokus på at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer og sikre vores spillere og medarbejdere bedst muligt. Dog savner vi håndbolden, og vi savner jer i vores håndboldhaller.

Selvom der har været tomme haller, har vi stadig haft skruen i vandet. Vi har kastet alt vores energi mod vores digitale og sociale medier, som virkelig har blomstret i denne tid. Der har været ekstra stor interesse på vores digitale kanaler, og vi har nydt at have interaktion med fansene, ligesom vi har forsøgt at skabe et tættere forhold mellem fans og spillerne, som i disse tider også har savnet håndbolden og hinanden, men også deres hundrede tusinde af fans og følgere. Det har været en stor succes og en lærerig tid for alle, nu hvor vi har måtte gribe til nye midler.

Vi var så heldige at få stablet en frivillig landsholdsamling på benene for vores damelandshold. Samlingen blev afholdt i Vejen fra d. 8. til den 13. juni, og her mødte landsholdstruppen for første gang deres nye landstræner Jesper Jensen. Selve samlingen kan I læse mere om her i partnerinfo.

I dette partnerinfo finder I yderligere to gode nyheder, der er blevet arbejdet på, mens vi har været uden håndbold. Den ene gode nyhed handler om forlængelsen af SELECTs over 60 år gamle samarbejde med Dansk Håndbold Forbund helt frem til 2025. Derudover kan I også læse mere om, hvordan AutoPartner igen i år hylder de frivillige i håndboldverdenen med prisen Håndboldens Hverdagshelt.

Afslutningsvis vil vi i dette partnerinfo give jer et lille indblik i, hvordan resten af året ser ud i forhold til landskampe. I får ligeledes en lille opdatering på vores kommende mesterskab på hjemmebane i december.

 

God læselyst og forhåbentligt snart på gensyn!

Henrik. M. Jacobsen

Direktør

 

TILBAGE TIL FORSIDEN

Vælg forbund

Luk