Partnere
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Optimistisk landstræner forud for VM

Det er ingen hemmelighed, at en af de største sportsbegivenheder på dansk grund nogensinde finder sted til lige om lidt, når Tyskland og Danmark deler værtskabet til VM i herrehåndbold 2019.

Landstræner Nikolaj Jacobsen ser positivt på Håndboldherrernes chancer for at gøre god figur ved VM: 

”Vi er havnet i en god gruppe, der giver os mulighed for at skabe et godt resultat her på hjemmebane. Da lodtrækningen fandt sted, vidste på forhånd, at vi ikke kunne få Frankrig og Spanien i vores halvdel, og det betyder selvfølgelig meget. Norge, som kom i vores gruppe, er blandt de bedste hold i verden, men jeg synes stadig, at der er gode muligheder for at gøre en god figur. Kan vi spille på vores niveau, så synes jeg godt, at vi kan tillade os at drømme om en semifinale,” siger den danske landstræner.

Også sportschef Morten Henriksen spår Håndboldherrerne gode chancer ved VM på hjemmebane.

“Mine forventninger til VM er store og jeg glæder mig som et lille barn til at turneringen skydes i gang. I første omgang har vi meldt en semifinale ud som målsætning, men Kirkeløkkes skade har ramt os hårdt. Jeg tror dog på, at vi stadig har truppen og spillerne til at gå efter semifinalen,” siger sportschefen i DHF.

Danmark spiller første kamp mod Chile i Royal Arena, København, torsdag d. 10. januar, mens de resterende opgør i Gruppe C bliver afviklet i Jyske Bank Boxen, Herning. En eventuel mellemrunde bliver for Danmarks vedkommende ligeledes spillet i Jyske Bank Boxen. VM-semifinalerne spilles i Barclaycard Arena, Hamburg, mens finale og bronzekamp afvikles i Jyske Bank Boxen.

VM-grupperne:

Gruppe A (Berlin)

Frankrig

Rusland

Tyskland

Serbien

Brasilien

Sydkorea

Gruppe B (München)

 Spanien

Kroatien

Makedonien

Island

Bahrain

Japan

Gruppe C (Herning)

Danmark

Norge

Østrig

Tunesien

Chile

Saudi-Arabien

Gruppe D (København)

Sverige

Ungarn

Qatar

Argentina

Egypten

Angola

TILBAGE TIL FORSIDEN

Vælg forbund

Luk