Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Stefan Madsen har været ungdomslandstræner siden 2017.
Børn og unge

U21-landstræner Stefan Madsen forlænger

Skrevet af Alexander Elverlund
20. mar 2019Kl. 11:00

DHF’s nuværende U21-landstræner Stefan Madsen fortsætter som ungdomslandstræner i yderligere mindst to år, da hans nuværende aftale netop er forlænget til sommeren 2021. Også assistenttræner Simon Dahl har forlænget samarbejdet.

Aalborg Håndbold og U21-landsholdets cheftræner Stefan Madsen har netop sat sin signatur på en ny aftale med Dansk Håndbold Forbund, der betyder, at han som minimum fortsætter to år yderligere som ungdomslandstræner. Efter sommerens U21-slutrunde starter Stefan Madsen op med den nye årgang 2002/03. Det sker sammen med assistenttræner Simon Dahl, der ved siden af arbejdet i DHF den kommende sæson skal være cheftræner for Nordsjælland Håndbold. At de to dygtige trænere fortsætter arbejdet, glæder sportschef i DHF, Morten Henriksen:

”Det er to yderst kompetente trænere, der med forlængelserne nu har sikret kontinuiteten de kommende år. Med Stefan i spidsen vil hele teamet omkring holdet fortsætte det gode arbejde med talentudviklingen, som både han og Simon har et stort hjerte for. Stefan leverer lige nu rigtig flotte præstationer på øverste niveau i Aalborg Håndbold, og det glæder mig, at han kan kombinere seniorarbejdet i klubregi med ungdomsarbejdet hos os til gavn for de unge spillere, talentsystemet og dansk håndbold som helhed,” siger Morten Henriksen.

Også cheftræneren selv er begejstret for at kunne fortsætte arbejdet de kommende år:

”Jeg er rigtig glad for at alle ender kunne mødes, og vi dermed kan fortsætte det gode arbejde, vi allerede er godt i gang med. Det er en fornøjelse at være en del af et rigtig stærkt talentsystem med så mange dygtige trænere, jeg kan læne mig op ad og blive inspireret af. Jeg vil også gerne takke Aalborg for, at de kan se ideen i, at jeg fortsætter som ungdomslandstræner,” siger Stefan Madsen.

Stefan Madsen har været ungdomslandstræner siden 2017 og var før det assistent på ungdomslandsholdene. Den nye aftale løber til og med 31. august 2021.

Vælg forbund

Luk

Hjælp os med at gøre håndbold.dk bedre og vind landskampsbilletter

Vi udvikler løbende vores hjemmeside og vil gerne have din mening. Brugerundersøgelsen tager kun 3-4 minutter.
Start
Nej, tak!