Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge

U21-herrernes VM-modstandere er fundet

Skrevet af Frederik G. Schmidt
21. maj 2019Kl. 13:25

Tirsdag middag trak IHF lod til de fire grupper ved sommerens U21-VM i Spanien. Her havnede Danmark i gruppe D sammen med Chile, Argentina, Norge, Tyskland, og Island.

LÆS OGSÅ: U21-herrerne får wildcard til VM

De fire grupper ser således ud:

Lodtrækningen fandt sted i spanske Pontevedra, der også – sammen med Vigo - skal være værtsby for den 22. udgave af slutrunden, der løber af stablen om 55 dage. Hjemme i Danmark kunne Stefan Madsen spændt følge lodtrækningen. Da de 24 hold var blevet placeret, kunne U21-landstræneren gøre status:

”Vi er havnet i gruppe, der bliver en stor mundfuld for os, og hvor vi har stor respekt for vores kommende modstandere. Tyskland er altid en voldsom stærk nation, hvor de rent fysisk ligger i toppen. Island og Norge er også dygtige modstandere, men især sidstnævnte har vi spillet nogle gode kampe i mod. Det kommer selvfølgelig også an på, hvordan de forskellige hold griber turneringen an og hvem, der står til rådighed til sommer. Argentina og Chile kender vi ikke særlig godt,” fortæller Stefan Madsen og fortsætter:

”Vi vidste, at vi ikke kom på nogen nem opgave, da vi blev placeret i 5. seedningslag. Omvendt er vi glade for at være med, hvorfor vi nu skal til Spanien og vise vores værd,” afslutter U21-landstræneren.

U21-VM (2019 IHF Men’s Junior World Championship) afholdes fra den 16.-28. juli i Vigo og Pontevedra i Spanien. Spanien er vært for anden gang i historien, mens det er 15. gang at turneringen afholdes i Europa.

Vælg forbund

Luk