Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Liga & 1. division damer
Dommer
Nyt fra DHF

Team Esbjergs protest tages ikke til følge

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
03. okt 2019Kl. 16:03

Håndboldens disciplinærinstans har vurderet, at den situation, som Team Esbjerg har nedlagt protest over i kampen mod Herning-Ikast Håndbold, er et dommerskøn. Ifølge spillereglerne kan man ikke nedlægge protest mod et dommerskøn, og derfor tages protesten ikke til følge.

Team Esbjergs træner Jesper Jensen (holdofficial A) nedlagde i kampen mod Herning-Ikast Håndbold d. 19. september 2019 påstand om, at han trykkede på TTO-knappen i tiden 59.25, mens Team Esbjerg var i boldbesiddelse, men på grund af forsinkelse på lyden lød ’hornet’ først, da Herning-Ikast Håndbold var kommet i boldbesiddelse.

Efterfølgende forsøgte dommerne at afgøre, om dette var tilfældet ved hjælp af videoproof, men det kunne ikke afgøres via tv-billederne. Derfor skulle dommerparret træffe en situationsafgørelse (dommerskøn). Da TTO ud fra dommernes vurdering samt videoproof var fejlagtig, blev holdofficial A fra Team Esbjerg straffet med en såkaldt ’progressiv bestrafning’, og holdet mistede dermed deres TTO.

Disciplinærinstansen vurderer, at dommernes afgørelse i forbindelse med hændelsen i kampens 59:25 minut er at betragte som en situationsafgørelse (dommerskøn). Ifølge spillereglernes §17.11 kan der ikke nedlægges protest i forhold til dommerskøn. Derfor er det disciplinærinstansen afgørelse, i henhold til ligareglementets § 87, stk. 5, jf. § 95, samt Dansk Håndbold Forbunds love § 23, at:

protesten nedlagt i kampens 59:25 minut ikke tages til følge.

I høringsforløbet har Team Esbjerg angivet en situation i kampens 59:46’ minut. I denne situation er der i henhold til kamprapporten og høringssvar fra kampens dommerpar, observatør samt HIH ikke nedlagt nogen formel protest. Det betyder, at disciplinærinstansen ikke kan realitetsbehandle sagen vedrørende kampens 59:46’ minut, og den afvises derfor som protest.

Læs hele afgørelsen her

Om håndboldens disciplinærinstans
Håndboldens disciplinærinstans er en del af håndboldens uafhængige retssøjle, der består af øverst håndboldens appelinstans og herunder disciplinærinstansen for liga og 1. division samt disciplinærinstansen for øvrige rækker. De tre instanser er bemandet med primært jurister, der behandler sager og træffer afgørelser uafhængigt af Dansk Håndbold Forbund.

For mere information
Jens Bertel Rasmussen, formand for disciplinærinstansen, tlf. 2324 5647

Vælg forbund

Luk