Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Kom på håndboldskole i efterårsferien. Tilmeldingen er netop åbnet.
Børn og unge
Bredde

Tag på håndboldskole i efterårsferien og vind VM-billetter

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
13. aug 2018Kl. 10:00

Tilmeldingen til DHF’s Håndboldskoler i efterårsferien er nu åben. I år er der en ekstra god grund til at tilmelde sig, hvis man er vild med Håndboldherrerne og gerne vil opleve dem på helt tæt hold.

Fra i dag er det muligt for børn og unge at tilmelde sig en håndboldskole i efterårsferien. Der er altid mange gode grunde til at tage på håndboldskole, men i år er der en ekstra god grund. Der er nemlig 10 x 2 stk. billetter til det kommende VM i herrehåndbold på højkant.

Alle, der tilmelder sig en håndboldskole i efterårsferien senest den 1. oktober, deltager automatisk i konkurrencen om at blive en del af de tusindvis af fans, der skal heppe Håndboldherrerne frem til sejr over Norge, når de to hold tørner sammen i VM-gruppespillet i Jyske Bank Boxen den 17. januar 2019.

Det eneste, det kræver for at være med i konkurrencen, er, at du tilmelder dit barn minimum én af DHF’s Håndboldskoler i efterårsferien senest den 1. oktober 2018 kl. 23.59.

Her kan du komme på håndboldskole
Der er i alt otte klubber, der har meldt sig som arrangør af en håndboldskole i efterårsferien i år, og tilmeldingen er nu åben. Her kan du se, hvilke klubber, der arrangerer håndboldskole og minihåndboldskole i uge 42:

Håndboldskole (for årgang 2004-2009):

  • Nr. Søby IF
  • Aabybro HK
  • Dalby G&IF
  • Møgeltønder U&IF
  • Rødekro IF
  • Aars HK
  • Taulov-Skærbæk IF
  • Søndersø IF


Minihåndboldskole (for årgang 2010-2013):

  • Nr. Søby IF
  • Møgeltønder U&IF

 

Tilmeld dig efterårsferiens håndboldskoler

Læs mere om DHF’s Håndboldskoler eller se konkurrencebetingelserne.

Cirka fem gange om året sender vi sjove historier, konkurrencer og relevant information om håndboldskolerne ud på mail. Ønsker du at få informationen før alle andre, kan du tilmelde dig håndboldskolernes nyhedsbrev.

Vælg forbund

Luk