Nyheder og presse
Del
Der var både flot vejr og flotte skud til årets DM i beach handball. Foto: Casper Larsen
Børn og unge
Bredde

Syv nye Danmarksmestre i beach handball

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
23. jun 2021Kl. 09:56

Corny Beach Handball Touren 2021 blev i weekenden afsluttet med det store finalestævne fordelt over to dage. Sydbank Beach Dalum lagde sand til danmarksmesterskaberne, hvor der begge dage blev vist flot spil, og der var spænding til det sidste.

Sidste år snød Corona os for alle de mange og sjove beachstævner, der skulle være afholdt sommeren over. Derfor har glæden over at være tilbage i sandet også været til at spore lige fra første til sidste fløjt på Corny Beach Handball Touren 2021. Det blev også afspejlet i, at rekordmange hold havde tilmeldt sig i seniorrækken - hele 123 mod 71 hold i 2019.

Efter seks kvalifikationsstævner og 12 stævnevindere på Corny Beach Handball Touren, skulle DM så afgøres. Lørdag blev DM-guldet uddelt for senior og oldies, mens U17 og U19 dystede i sandet søndag.

Medaljetagerne på Corny Beach Handball Touren 2021 blev:

Senior damer:

  • Guld: Horsens HK
  • Sølv: DHG Odense 1
  • Bronze: NSK  


Senior herrer:

  • Guld: HEI Skæring 1
  • Sølv: HEI Skæring 2
  • Bronze: HEI Skæring 3

Oldies damer:

  • Guld: BK Ydun
  • Sølv: TPI-Odense
  • Bronze: Kolding IF


U19-piger:

  • Guld: Horsens HK
  • Sølv: Holstebro
  • Bronze: GOG/Gudme


U19-drenge:

  • Guld: Oure Elie Håndbold
  • Sølv: Skanderborg
  • Bronze: Fredericia HK


U17-piger:

  • Guld: Odense Håndbold Ungdom
  • Sølv: Højfyn
  • Bronze: AB


U17-drenge:

  • Guld: HEI/VRI 2
  • Sølv: Skanderborg Håndbold
  • Bronze: Ringsted


Hele weekenden var mange tilskuere mødt op og udgjorde en fantastisk kulisse for de mange spændende kampe i sandet. Også søndag formiddag, hvor starten desværre måtte udskydes på grund af dårligt vejr, holdt spillere og tilskuere humøret højt og ventede tålmodigt på at komme i gang.

”Hvor har det bare været en fantastisk beachsæson indtil videre – og sikke en afslutning vi fik her i weekenden. I år åbnede vi op for, at U19-hold også har kunne deltage i seniorrækken, og det synes jeg virkelig har givet noget til turneringen. De unge har bidraget med masser af flot spil og virkelig udfordret nogle af de ældre spillere – det ses jo tydeligt ved, at mange af de Horsens-spillere, der lørdag vandt DM guld for senior, også spillede søndag ved U19-DM,” fortæller John Kruse, der er formand for DHF's beach udvalg og tilføjer:

”Så udviklingen fortsætter bare derudaf, og det er fedt at se, at på trods af en misset sæson sidste år, bliver spillerne bare dygtigere og dygtigere. Derfor glæder vi os bare endnu mere til næste år og vil gerne sige et sidste tak til alle, der har været med til at genoplive beach handball denne sommer.”

Se billeder af alle de nye Danmarksmestre her.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE