Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge
Uddannelse
Bredde

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
15. feb 2019Kl. 09:40

Kan du lægge kommunikationsstrategier og få dem ud at leve i virkeligheden? Tænker du digitalt og visuelt i din kommunikation? Og har du tilbragt mange timer i en håndboldhal? Så er du måske Dansk Håndbold Forbunds nye kommunikationskonsulent.

I Dansk Håndbold Forbund har vi brug for en kollega, der kan indgå i krydsfeltet mellem kommunikation og markedsføring på breddesiden. Din opgave bliver at formidle og markedsføre håndbolden til forskellige målgrupper. Du skal både være den kommunikationsstrategiske sparringspartner for vores projektledere i udviklingsafdelingen, samtidig med at du skal være den eksekverende kommunikationskonsulent, der producerer videoer, kampagner på sociale medier og kampreferater

Du bliver en del af et kommunikationsteam, som består af en kommunikationschef, to fuldtidskonsulenter og en studentermedhjælper. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den ene kommunikationskonsulent, som varetager kommunikationen på breddesiden. Samtidig kommer du til at samarbejde med kolleger med andre fagligheder i resten af huset, samt den kommercielle afdeling og vores it-enhed.

Vi leder efter en ny kollega, der kan:

  • udfordre os fagligt på vores nuværende kommunikations- og markedsføringsløsninger
  • udvikle vores kommunikation og markedsføring af breddehåndbolden og vores håndboldprodukter med det mål at få flere til at spille håndbold
  • udvikle og producere kreativt og visuelt indhold
  • formidle de gode historier om håndbold på den bedst mulige måde
  • måle og evaluere indsatsen på diverse kommunikationsaktiviteter.


Hvem er du?

Du har en uddannelse inden for kommunikation eller journalistik og nogle års erfaring på arbejdsmarkedet. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har en analytisk, strategisk og databaseret tilgang til kommunikation
  • skriver som en drøm og har helt styr på den sproglige værktøjskasse
  • har viden om og erfaring med engagerende kommunikation via digitale medier
  • har viden om og erfaring med markedsføring, kampagneplanlægning og måling på indsatser
  • har indgående kendskab til Facebook Business Manager og andre online markedsføringsredskaber
  • kan få tekst, billeder, grafik og video til at spille sammen i en fortælling
  • har guldmedalje i samarbejde.


Hvis du samtidig har spillet håndbold, har erfaring med frivilligt arbejde i en håndboldklub eller bare går sindssygt meget op i håndbold, så skal det ikke ligge dig til last. Derudover vægter vi højt, at du er en god og omgængelig kollega, der bidrager til arbejdspladsen med godt humør og dårlig humor.

Det praktiske
Du får din daglige gang i et hus, hvor der er højt til loftet og rart samvær med ca. 40 engagerede kolleger, der alle brænder for håndbolden. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen eksklusive frokostpause. Vi forventer, at du tiltræder 1. maj 2019.

Ansøgning med CV sendes i ét dokument til dhf-job@dhf.dk senest d. 10. marts 2019. I emnefeltet skriver du ’kommunikationskonsulent’. Vi afholder samtaler i uge 11 og 12.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kommunikationschef Katrine Munch Bechgaard på 6137 9896 .

Arbejdssted
Dansk Håndbold Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 13, 2605 Brøndby.

Læs mere om Dansk Håndbold Forbund

Vælg forbund

Luk