
Kom med til Håndboldens videnskonference
Dansk Håndbold Forbund inviterer hele Håndbolddanmark til en dag, hvor børn og unges udvikling og motivation for at spille håndbold er i centrum. Deltag i konferencen og efterfølgende herrelandskamp i Boxen lørdag den 19. marts.
Hvad er god børne- og ungdomshåndbold? Det spørgsmål har Dansk Håndbold Forbund stillet nogle af de dygtigste forskere og praktikere inden for børn, unge, idræt og håndbold. Al den viden er nu blevet nedfældet i et nyt vidensgrundlag, som hedder ’Rigtig, sjov håndbold’.
For at lancere ’Rigtig, sjov håndbold’ på bedste manér, vil vi gerne invitere trænere, foreningsledere, dommere og frivillige i hele Danmark til Håndboldens videnskonference lørdag den 19. marts i Vildbjerg Sports- & Kulturcenter.
”Vidensgrundlaget bliver et enormt vigtigt fundament i dansk børne- og ungdomshåndbold fremadrettet. Derfor er vi glade for at kunne lancere det ved at invitere Håndbolddanmark til en dag fyldt med viden og inspiration”, siger Morten Stig Christensen, Formand for Dansk Håndbold Forbund.
Til konferencen vil der være oplæg fra nogle af de mennesker, der løbende bidrager til udviklingen af gode håndboldmiljøer i Danmark. Og så slutter vi dagen af med et brag i Boxen, hvor herrerne skal have semifinale-revanche i en Golden League kamp mod Spanien.
Program for Håndboldens videnskonference
9.00-9.45 |
Tjek ind og morgenbrød på Vildbjerg Sports- og Kulturcenter |
9.45-10.30 |
Velkomst og introduktion til ’Rigtig, sjov håndbold’ |
10.45-12.25 |
Oplæg i fire forskellige spor |
12.25-13.15 |
Frokost |
13.15-14.00 |
Oplæg i fire forskellige spor |
14.00-14.45 |
Fælles oplæg: Hvordan bruger vi viden og værdier i vores daglige virke i håndbolden? |
15.00 |
Afgang til herrelandskamp i Boxen i Herning |
16.00 |
Danmark vs. Spanien |
Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.