Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge

EM-modstanderne til U19-damerne er nu fundet

Skrevet af Frederik G. Schmidt
26. feb 2019Kl. 14:26

Tirsdag eftermiddag fandt lodtrækningen til sommerens U19-EM på damesiden i Ungarn sted på rådhuset i ungarske Györ, der endte med at blive en blandet fornøjelse set med danske briller.

Der venter hård modstand allerede i gruppespillet for Flemming Dam Larsens tropper ved europamesterskabet i juli. De danske U19-damer havnede i Gruppe B sammen med Tyskland, Holland og Kroatien. En gruppe, der ifølge U19-landstræneren bliver svær og udfordrende:

”Det ender med at blive en svær gruppe. Vi trækker Holland fra 3. seedningslag, der ikke just er en ønskemodstander for os. Vi har ikke slået Holland eller Tyskland endnu i vores interne opgør. Kroatien har vi besejret forholdsvis komfortabelt ved de seneste to slutrunder, men dagsformen spiller jo altid ind ved en slutrunde. Vi går selvfølgelig efter at ende blandt de to bedste i gruppen, der giver videre avancement til mellemrunden, men vi kan også sagtens ende som 3’er eller 4’er, hvis tingene ikke går vores vej,” fortæller U19-landstræneren.

Sådan ser de fire grupper ud:

U19-landsholdets forberedelse til sommerens slutrunde er allerede godt i gang. Allerede om en lille måned samles truppen i Brøndby. Efter et par dage går turen til Ungarn, hvor U19-damerne deltager i en firenationersturnering. Her bliver de danske piger testet mod de bedste, når Frankrig, de kommende EM-modstandere fra Tyskland og de ungarske værter venter.  

”Her kan vi se, hvor vi er lige nu. Kampene kan give os en fornemmelse af, hvad vi skal arbejde med. Vi skal blandt andet teste lidt offensivt forsvar, så vi har flere muligheder for at dække op under slutrunden. Vi følger dermed i sporet på A-landshold, der også praktiserer det offensive forsvar. Kampene er et vigtigt led i forberedelserne for os, da vi bliver matchet med de bedste af de bedste – præcis som ved slutrunden til sommer,” siger Flemming Dam Larsen.

Fakta om U19-EM:
Ungarske Györ er værtsby for U19-EM. Kampene spilles i henholdsvis Audi Arena Györ og Magvassy Playing Hall. Turneringen afvikles fra den 11.-21. juli.

Husk, du kan altid få seneste nyt om U19-damerne – og de andre danske ungdomslandshold – på deres officielle Facebook-side: Ungdomslandsholdene – håndbold

Vælg forbund

Luk

Hjælp os med at gøre håndbold.dk bedre og vind landskampsbilletter

Vi udvikler løbende vores hjemmeside og vil gerne have din mening. Brugerundersøgelsen tager kun 3-4 minutter.
Start
Nej, tak!