Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Damelandshold

Danmark taber sidste kamp i indledende runde

Skrevet af Mark Kwateng Diasso
05. dec 2018Kl. 09:49

Tirsdag løb Danmark og Serbien på banen til den sidste kamp i indledende runde. Desværre viste serberne sig skarpere end danskerne, og de ødelagde dermed danskernes håb om at tage fire point med ind i mellemrunden. Kampen endte med et nederlag på 25-30 (13-17).

Inden kampen var Line Haugsted blevet skiftet ind i truppen, og det betød, at både anføre Stine Jørgensen og EM-debutanten Mathilde Hylleberg måtte sidde over. Haugsted fik sine første minutter efter 20 minutter, hvor hun med det samme gjorde en forskel. Hun stjal nemlig bolden fra det serbiske angreb og kunne derved spille en fremadstormende Trine Østergaard fri, som på fin vis satte bolden i kassen.

Althea Reinhardt, som ellers var startet ude, kom på banen og havde efter 22 minutter en god redning, som holdte serbernes føring nede på fire mål. Dette gentog den unge målvogter få minutter efter, hvorefter Lærke Nolsøe omsatte kontraen til et dansk mål. Serbiens forspring viste sig dog for stort til, at de hvidblusede danskere kunne lukke hullet inden pausen. Dermed sluttede første halvleg med stillingen 13-17 i serbisk favør.

Anden halvleg startede på samme måde som første sluttede, nemlig med en redning fra Althea Reinhardt. Desværre var det alligevel serberne, som fik scoret halvlegens første og andet mål efter henholdsvis tre og fire minutter. Derefter blev Anne Cecilie de La Cour skiftet ind på højre back. Det første danske mål i anden halvleg kom på et velplaceret straffekast fra Trine Østergaard til 14-19.

Det serbiske 5-1 forsvar stod kampen igennem godt, hvilket gav danskerne flere problemer i anden halvleg. Halvvejs i anden halvleg fik serberne en to-minutters udvisning, som danskerne formåede at udnytte til at gøre et indhug i den serbiske føring. Undervejs kom Fie Woller på banen, og denne indskiftning bar frugt allerede i det første efterfølgende angreb, hvor venstrefløjen scorede sit første mål.

Desværre hentede danskerne ikke det serbiske forspring, og kampen sluttede 25-30 til Serbien. Det betyder, at Danmark går videre til mellemrunden på tredjepladsen i puljen med to point. Næste kamp er mod Frankrig torsdag d. 6/12 kl. 18. Kampen vises direkte på TV2.

Se alle de danske målscorere her.

Se det fulde EM-programm her.

Vælg forbund

Luk