Nyheder og presse
Del
Sandra Therkildsen med en scoring i shoot out. Foto: Jozo Cabraja / kolektiff
Herrelandshold
Damelandshold

Beachlandsholdene sikre på kvartfinale-plads

Skrevet af Maria-Teresa Faurhoej
15. jul 2021Kl. 19:44

Efter den første kamp i mellemrunden havde både beachdamerne og -herrerne samlet nok point til at være sikre på en plads i kvartfinalerne, som spilles lørdag. Hvem holdene møder, afgøres fredag.

De danske beachlandshold fortsatte torsdag det flotte spil fra det indledende gruppespil, da herrerne først besejrede Ungarn, og damerne dernæst slog Kroatien - begge kampe måtte dog afgøres i en spændende shoot out.

I dagens sidste kamp slog herrerne så Ukraine sikkert 2-0 og er dermed fortsat ubesejrede ved EM. Og den danske herrelandstræner roser også indsatsen både offensivt og defensivt:  

”Det er ikke nemt at komme til et mesterskab og være det hold, de andre rigtig gerne vil slå. Men vi har præsteret godt og sigter nu efter at komme videre fra kvartfinalen og få metal med hjem til Danmark. Vi har rigtig mange måder at spille på, hvilket gør det svært for vores modstandere at dæmme op for vores offensive spil. Derudover er vi så privilegerede at have en helt utrolig defensiv. Men når nu de pæne ord er sagt, så er det bare snuden i sporet og en kamp af gangen,” siger Gorm Andersen, landstræner for beachherrerne.

Hvem der bliver de danske modstandere i kvartfinalerne afgøres først i morgen, hvor de sidste mellemrundekampe spilles. Danmark har tre kampe på programmet fredag:

16/7 kl.  11.00 Ungarn – Danmark (damer) bane 1

16/7 kl. 14.00 Danmark – Frankrig (herrer) bane 2

16/7 kl. 16.00 Danmark – Norge (damer) bane 1

Kamptidspunker er angivet i dansk tid.

Alle kampe kan ses på Viaplay eller på www.ehfTV.com (muligvis underlagt geo blocking). Der vil også løbende blive opdateret med link til livestream på vores Facebookside Beach handball.

Fakta om Beach EM:

  • Beach Handball Euro 2021 afholdes i Varna, Bulgarien fra den 13.-18. juli 2021.
  • De danske beachdamer vandt senest guld ved EM 2019 og ANOC World Beach Games 2019. Herrerne senest vandt guld ved EM i 2019.
  • Find mere info om EM her.


Resultater fra Danmarks første mellemrundekampe:  

15/7 kl. 10.00 Danmark – Ungarn (herrer) 2-1 (17:14, 20:21, 7:6)

15/7 kl. 12.00 Danmark – Kroatien (damer) 2-1 (24:15, 24:25, 9:8)

15/7 kl. 16.00 Ukraine – Danmark (herrer) 0-2 (10:30, 11:23)

Vælg forbund

Luk
ANNONCE