Nyheder og presse
Del
Forsvarsspiller Anna Lillesøe med en flot parade til VM på Kreta. Foto: Kollektiff/IHF.
Herrelandshold
Damelandshold

Beach handball-trupperne klar til The World Games

Skrevet af Camilla Bøilerehauge
05. jul 2022Kl. 08:59

Strandhåndboldlandsholdene er netop hjemvendt fra VM på Kreta og skal allerede deltage i et nyt mesterskab i næste uge. Der er foretaget én udskiftning både på kvinde- og herresiden.

11 dage hjemme. Det er, hvad Danmarks beach handball-landshold når at få imellem to store mesterskaber denne sommer. I sidste uge kom spillerne hjem fra verdensmesterskaberne på Kreta, og på fredag den 8. juli rejser de så til USA for at deltage i World Games.

”Selvom jeg synes, vi kan være stolte af at komme hjem fra Kreta som det femte bedste landshold i verden, har vi mere, vi vil vise frem til World Games. Så der er ingen tvivl om, at alle spillere og ledere møder velrestitueret og topmotiveret op,” siger kvindernes landstræner Morten Frandsen Holmen, der sammen med sin kollega herrelandstræneren Gorm Andersen er vant til en travl men fantastisk sommer i strandhåndboldens tegn.

Her er holdene
Det er stort set de samme spillere, der skal afsted, men der er én ny spiller med i hver trup. Hos kvinderne bliver Camilla Degn erstattet af Frederikke Lærke, der også var på landsholdet, da kvinderne vandt guld ved EM og ANOC World Beach Games i 2019.

Hos herrerne bliver målvogter Simon Sejr erstattet af debutanten Alexander Gregers Kvist, der har været med til flere landsholdssamlinger og spillet strandhåndbold i HEI Håndbold i en årrække.

Landstrænerne her udtaget følgende spillere:

Kvindelandsholdet
Freja Hammer Fagerberg, Odense Håndbold
Mathilde Bisgaard Johansen, Horsens HK
Emma Mogensen, Aarhus United
Sandra Therkildsen, TPI Håndbold
Anna Lillesø, Silkeborg Voel KFUM
Line Gyldenløve, Bjerringbro FH
Ann Cecilie Møller, HK Halden Norge
Frida Nygaard Ulrichsen SG 09 Kirchhof
Line Berggren Larsen, Aarhus United
Frederikke Lærke, Roskilde Håndbold

Herrelandsholdet
Martin Nørlund Christensen, HEI
Alexander Gregers Kvist, HEI
Ronnie Vilstrup Andersen, FIF
Jeppe Villumsen, FIF
Mathias Thomsen, Slagelse
Simon Møss, AGF
Mikkel Stærk Just, HEI
Nikolaj Mogensen, HEI
Martin Vilstrup Andersen, Stoholm
Frederik Bech Jensen, HEI

Hvad er The World Games?
World Games er en stor, international sportsbegivenhed, der afholdes hvert fjerde år i året efter OL og er anerkendt af Den Internationale Olympiske Komité. Her dyster 3600 atleter om guld i over 30 unikke sportsgrene.

I år bliver World Games afholdt i Birmingham, Alabama i USA fra den 7.-17. juli, hvor beach handball-turneringen vil blive spillet fra den 11.-15. juli.

Danmarks beach handball-kvinder er i indledende gruppe med Argentina, USA og Australien, mens herrerne er i gruppe med New Zealand, Kroatien og Qatar. Følg med på Dansk Håndbold Forbunds beach-kanaler på Instagram og Facebook.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE