Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Foto: Jan Christensen
Børn og unge
Uddannelse
Bredde
Herrelandshold
Liga & 1. division herrer
Liga & 1. division damer
Dommer
Nyt fra DHF

Ændret GDPR-praksis gør det lettere at bruge billeder på nettet

Skrevet af Nadia Ankerfelt Rasmussen
24. okt 2019Kl. 07:07

Fremover bliver det lettere at afbilde livet i klubberne. Datatilsynet gør nemlig i en nyfortolkning af praksis op med skelnen mellem situations- og portrætbilleder. Visse billeder kræver dog stadig samtykke.

Reglerne for at tage og bruge billeder har for mange været svære at forstå og håndtere, idet man har skullet skelne mellem, om billederne var situations- eller portrætbilleder. Nu har Datatilsynet taget konsekvensen af udfordringerne for den almindelige dansker og offentliggjort en ny praksis.

Helt konkret drejer det sig om, at man ikke længere skal skelne mellem situations- og portrætbilleder, hvor man tidligere skulle indhente samtykke, hvis billedet tydeligt portrætterede et eller flere genkendelige mennesker. I stedet skal man nu vurdere, om billedet er almindeligt og harmløst og ikke udstiller, udnytter eller krænker de personer, der er på billedet. Det spiller ingen rolle, at man kan genkende personerne på billedet.

Lever billedet op til kravene for almindeligt eller hamløst, kan man offentliggøre det uden samtykke - uanset om billedet skildrer en situation eller et portræt. Det betyder altså, at foreningerne nu kan tage og bruge billeder af kamp- og træningssituationer, holdbilleder, tilskuere, trænerbilleder m.m. uden at skulle indhente samtykke.

Alle andre typer billeder kræver fortsat samtykke – fx billeder fra omklædningsrummet af helt eller delvist afklædte spillere, skader, sponsorbilleder mm.

Billeder af børn er fortsat følsomme 

Selvom de overordnede regler er lempet, skal der stadig udvises en særlig beskyttelse over for børn og unge under 15 år. Derfor anbefaler Dansk Håndbold Forbund, at der fortsat indhentes samtykkeerklæringer, når der tages billeder af børn og unge. En god idé kan være altid at have generelle samtykkeerklæringer liggende, som hurtigt kan udfyldes.

Der er også vigtigt, at du generelt gør opmærksom på, at der bliver taget billeder, og hvad billederne skal bruges til. Det kaldes oplysningspligt.

Hvis personen på billedet ikke ønsker, at billedet offentliggøres, eller hvis han eller hun efterfølgende ønsker et billede slettet, bør du fjerne det.

I artiklerne herunder kan du læse mere om reglerne for GDPR: 

 

Vælg forbund

Luk