Nyheder og presse
Del

Mathilde Rahbek Juncker: Jeg vil spille på den øverste hylde



Hun blev keeper ved en tilfældighed. Nu er hun sidste skanse i målet for SK Aarhus og har fået debut på det danske A-landshold. Magasinet Håndbold er taget til smilets by for at besøge det sjællandske målvogtertalent.

Af Frederik Gelstoft Schmidt

Juncker er født den 3. marts 1993 i Roskilde. Hun har i ungdomsårene slået sine folder i HØJ Håndbold, derefter i FIF, og i 2012 skiftede hun til SK Aarhus, hvor hun har haft en stor andel i oprykningen til landets bedste række. Magasinet Håndbold har sat hende stævne til en snak om livet som håndboldspiller, at stå på egne ben og drømmen om en fast plads på landsholdet.

Hvornår startede du med at spille håndbold?
”Jeg startede som 8-årig og har nu spillet håndbold i 15 år. Der var to piger fra min klasse, som gik til håndbold, det ville jeg også prøve, og jeg syntes, det var sjovt lige med det samme. Jeg startede med at spille i HØJ, som var min klub i ti år, indtil jeg blev førsteårs U18-spiller. Herefter skiftede jeg til FIF, hvor jeg på mit andet år blev rykket op på ligaholdet. I 2012 fik jeg tilbuddet om at spille for SK Aarhus, hvor jeg spiller liga i dag.”

Har du altid vidst, at du ville være målvogter?
”Nej, overhovedet ikke. Jeg kom faktisk først på mål som U14-spiller, hvilket er ret sent. Det var meget tilfældigt. Jeg var på håndboldskole, hvor vi spillede en lille turnering. Her manglede mit hold en målmand, og pludselig stod jeg mellem stængerne. Efterfølgende sagde træneren, at hvis jeg ville noget med håndbolden, så skulle jeg blive i målet, og det blev dermed starten på min karriere som keeper.”

Du har haft din håndboldopvækst på Sjælland. Hvorfor valgte du at tage til Aarhus?
”I min anden U18-sæson sad jeg på bænken i samtlige kampe. Her var Karin Mortensen det klare førstevalg. Jeg lærte utrolig meget af Karin, men fik også mod på mere. SK Aarhus var på daværende tidspunkt rykket ned i 1. division, og umiddelbart efter blev jeg kontaktet og tilbudt en plads på holdet. Det var noget som lød spændende for mig, og en masse spilletid i 1. division kunne udvikle mig. Det var også et fint match målsætningsmæssigt, da både klubben og jeg ønskede at spille ligahåndbold på sigt, hvilket lykkedes. Efter to år kom vi tilbage til ligaen, og her var det naturligt for mig og klubben, at jeg skulle forblive førstevalget i målet.”

Hvordan var det at flytte langt hjemmefra og skulle stå på egne ben i en ny by og klub?
”For mig har det ikke været hårdt. Selvfølgelig glæder jeg mig, når jeg skal besøge min familie på Sjælland, men jeg kan godt lide at stå på egne ben. Jeg behøver ikke have den sikkerhed at skulle se mine forældre hver dag eller hver weekend. Det har været vigtigt for mig at komme væk fra min familie og stå på egne ben netop for at udvikle mig – både som spiller og som person. Jeg studerer selvfølgelig ved siden af, men jeg flyttede til Aarhus for håndboldens skyld, og det ved min familie også godt.”


Føler du, at du skal give afkald på en masse i forhold til dine jævnaldrende?
”Selvfølgelig giver jeg afkald på noget, men så får jeg bare så meget mere igen. Det er slet ikke noget, jeg tænker over. I og med at jeg spiller i en klub med så mange unge spillere, så opvejer vores sammenhold for det. Kulturen og sammenholdet i klubben gør, at jeg ikke mangler noget som sådan.”

Har du haft nogle personer til at hjælpe dig med målet om at udvikle dig, spille ligahåndbold og være i betragtning til landsholdet?
”Jeg lærte utrolig meget under Karin Mortensen. Hun var nok den første, der lærte mig, hvordan man lever som professionel håndboldspiller. Hun var generelt bare en god læremester, og jeg iagttog hende meget. Her i Aarhus har jeg bl.a. haft Jan ’Tromle’ som målmandstræner, som har delt ud af sin erfaring. Samtidig har jeg stået sammen med Olga Hofmann, som jeg også lærte utrolig meget af. Jeg har været heldig at have mange dygtige mennesker omkring mig, så på den måde føler jeg mig meget privilegeret.”

Hvornår fik du første gang muligheden for at snuse til landsholdet?
”Jeg har spillet flere ungdomslandskampe og fik i oktober sidste år mine første kampe på B-landsholdet. Herefter var jeg en del af flere bruttotrupper, og i foråret fik jeg muligheden for at spille på A-landsholdet. Jeg spillede mine første landskampe i Odense, på min hjemmebane i Aarhus og i Tyrkiet. Det var meget specielt, og jeg var stolt over at spille på landsholdet og så endda på min hjemmebane.”

Hvorfor er landsholdet din store drøm?
”Landsholdet er for de bedste af de bedste. Du skal yde dit allerbedste og være 100 procent klar for at være med – det synes jeg er super fedt. Det motiverer mig meget. Det er også fedt at spille mod andre nationer, hvor du møder de bedste fra det pågældende land. Det er det sted, hvor du kan måle dig med verdens bedste spillere og finde ud af, hvor god du egentlig er. Sidst men ikke mindst er der så mange følelser involveret, når du spiller for dit land. Det er bare noget specielt.”

Nu har du fået dine første landskampe. Føler du et større pres nu?
”Jeg gør mig da helt sikkert nogle tanker omkring mine præstationer på klubplan. Jeg vil gerne vise, hvad jeg duer til. Jeg skal blive mere kontinuerlig i mine præstationer og holde et højt niveau. Der er selvfølgelig også et par år til, at jeg skal toppe, men jeg vil hele tiden blive bedre. For mig handler det også om at slappe af og have det godt, så skal præstationerne nok komme. Jeg har selvfølgelig hele tiden i baghovedet og som mål, at jeg skal udvikle mig. Der er flere foran i køen, og det kræver, at jeg spiller godt. Jeg har helt sikkert mod på mere, og jeg synes godt, jeg kan være med, selvom det er en stor udfordring.”


Det er ikke nogen hemmelighed, at du ligger i periferien af landsholdet. Hvordan tackler du det?
”Min målsætning er uden tvivl at blive en fast bestanddel. Jeg har lige fået mine første erfaringer omkring landsholdet, så lige nu har jeg det fint med det. Jeg ser mig selv lidt som en ’underdog’ og kan egentlig godt lide tanken om at ligge og jage de andre. Det er her vigtigt at være tålmodig og ikke forhaste processen, men jeg vil da helt sikkert gerne vise, hvad jeg kan.”

Gør du noget specielt for at forbedre dine chancer?
”Jeg tænker meget på at udvikle det, som jeg er god til. Man kan nemt komme til hele tiden at sammenligne sig selv med andre målmænd. Jeg har fokus på, hvad jeg er god til, og hvordan jeg bliver bedre til det. Alle omkring landsholdet er dygtige, og derfor skal jeg finde min niche. Jeg har samtidig fokus på at have det godt. Har jeg det, kan jeg træne hårdere og blive bedre.”

Hvordan er konkurrencen indbyrdes blandt målvogterne?
”Jeg synes, vi hjælper hinanden på bedste vis. De gange jeg har fået spilletid, har været med Christina Elm og Cecilie Greve, som jeg begge har kendt fra tidligere i min håndboldkarriere. Jeg synes, vi har en sund, fornuftig kommunikation, og vi hjælper hinanden. Du glemmer også lidt konkurrencen, når først du er til samlingen. Det handler først og fremmest om holdet, og om hvordan jeg kan bidrage bedst muligt.”

Du er en af de 26 spillere omkring landsholdet, der er indkaldt til fysiske tests i næste uge. Hvor meget fylder den fysiske træning i dagligdagen?
”Det fylder ret meget – specielt op til en test som den i næste uge. Generelt er den fysiske træning og kosten, noget jeg tænker meget på. Det skal enhver håndboldspiller tænke på – især hvis du har ambitioner om håndbold på den øverste hylde. Som målmand er der nogle parametre, du skal være specielt opmærksom på. For mig handler det om at være eksplosiv, reaktionsstærk og kunne bevæge mig hurtigt på gulvet. Jeg skal ikke på samme måde være udholdende i 60 minutter men omvendt virkelig være på og være fokuseret i små portioner ad gangen.”



Nu kender vi din målsætning omkring landsholdet. Har du andre målsætninger som håndboldspiller?
”Jeg vil meget gerne prøve at spille europæiske kampe og få noget erfaring der. Jeg vil gerne spille i de store internationale turneringer – ikke ”kun” i landsholdsregi men også på klubplan. Det er de kampe, der virkelig batter. Det er her de store spillere får deres erfaring fra de største kampe. Det kunne være fantastisk at opleve, og det er noget jeg drømmer om.”

Hvorfor skal man som ung pige eller dreng begynde til håndbold?
”Fordi det er en fantastisk sport. Det er en holdsport, hvor du kommer tæt på dine holdkammerater. Nogle af mine bedste venner har været og er mine holdkammerater. Der er masser af gang i den, og du får oplevelser for livet. Jeg vil elske at kunne inspirere unge til at begynde til håndbold, og at jeg en dag kunne give noget videre.”

Det mener træneren, Jesper Holmris:
”Jeg syntes ikke, der er langt til toppen for Mathilde. Hun er rigtig teknisk og taktisk stærk. Hun har også lagt på rent fysisk, hvilket tydeligt kan ses i hendes spil. Ligeledes er hun en af de bedste igangsættere af spillet i ligaen - en force som vi nyder godt af. Mathilde skal fremover udligne de små udsving, der er i hendes spil og ikke mindst blive bedre til at tackle, hvis der kommer en dårlig kamp.”

Fakta:
Navn: Mathilde Rahbek Juncker
Alder: 23 år
Højde: 180 cm
Klub: SK Aarhus
Position: Målvogter
Studie: Læser Geoscience på Aarhus Universitet

Denne artikel er tagget med følgende interesseområder:

Læs flere spændende artikler

Vælg forbund

Luk
ANNONCE