Nyheder og presse
Del

Folkeskolereformen: År 1

Af Alexander Elverlund Foto: Jan Christensen

Tid til status
Hvordan er det gået med foreningsidrætten i det første år med den nye folkeskolereform, og hvilke erfaringer har håndboldklubberne gjort sig? Vi giver ordet til Danmarks Idrætsforbund og en håndfuld klubber.

Danmarks Idrætsforbund mener, at kommunerne spiller en central rolle i arbejdet med at implementere mere motion og bevægelse i folkeskolen. DIF indsamler derfor løbende viden om, hvordan samspillet mellem skoler og idrætsforeninger, faciliteret af kommunerne, fungerer under den et år gamle folkeskolereform. Forbundet understreger dog, at man ikke ønsker at evaluere på området allerede efter et år, da en så stor reform tager tid at få implementeret.

”Vi kan se, at de kommuner, der allerede i starten af sidste skoleår – eller for nogle endda inden reformen trådte i kraft – afsatte ressourcer til at komme godt fra land, også i høj grad er lykkedes med at stable et godt samarbejde på benene mellem klubber og skoler. Det har dog helt sikkert krævet hårdt arbejde og gode koordinationsevner at få det op at køre. Der var rigtig mange stærke kræfter, der dømte tiltaget om længere skoledage ude,” siger projektkonsulent i DIF, Gitte Minor Petersen, og uddyber:

”Da kritikken i medierne startede, begyndte vi at ringe rundt til nogle af de idrætsforeninger, der var citeret, for at finde hoved og hale i historierne. Det viste sig, at ni ud af ti historier ikke holdt vand. Rigtig mange følte, at deres udtalelser blev taget ud af en sammenhæng, eller at de direkte var blevet fejlciteret,” fortsætter DIF’s projektkonsulent.



Stor forskel fra kommune til kommune
Blandt andet var der en håndboldklub nord for København, der var blevet citeret for at sige, at reformens fokus på idræt, motion og bevægelse var en direkte konkurrent til deres forening. Da DIF kontaktede klubben, sagde de, at de følte, at journalisten fordrejede deres ord. De ville gerne være en del af det samarbejde med skolerne, som der var lagt op til i reformen. I medierne fremstod det dog stik modsat.

”Udfordringen var dog ikke kun, at medierne fordrejede sandheden. Vi oplevede også en vis skepsis fra foreningslivets side, fordi det selvfølgelig var en stor ting og helt nyt. Her et år efter lader det dog til, at den frygt, der måtte have været, for manges tilfælde har været ubegrundet. Vi anerkender dog, at der både er foreninger, skoler og kommuner, der har udfordringer med at få koordineret indsatsen til alles tilfredshed,” afrunder Gitte Minor Petersen.

DIF oplever nemlig, at der er meget stor forskel fra kommune til kommune. Nogle kommuner gør det rigtig godt, mens andre meget gerne vil i gang, men stadig er ved at finde ud af, hvordan de bedst får samarbejdet mellem skole og foreninger op at stå. Der er også kommuner, der ikke har taget fat om denne del af skolereformen endnu, og her opleves det, at forældre og elever er skuffede over, at der ikke er kommet mere bevægelse og idræt på skemaet. Det er dog en meget omfattende reform, så håbet om at få luft under vingerne på den såkaldte ”åbne skole” lever i bedste velgående.

Undersøgelser, der er blevet foretaget det seneste år, viser, at idrætsforeninger med et godt samarbejde med kommunerne omkring idræt, motion og bevægelse i det seneste år har oplevet medlemsfremgang, mens foreninger, der endnu ikke har taget handsken op, oplever det modsatte. Der er altså al mulig grund til at tilbyde skoler og/eller kommuner sin ekspertise i forbindelse med håndbold i skolen.

I ovenstående har vi hørt nogle generelle betragtninger om foreningsidrættens udvikling det seneste år, men hvordan oplever håndboldklubberne det? Vi har spurgt en håndfuld foreninger rundt omkring i landet:

Hvad siger klubberne?

Erritsø Håndbold (Formand, Annette Pustelnik)
”Vi er en klub, der har været langt nede at vende, men har det seneste år oplevet tæt på en femdobling af vores medlemstal. Det skyldes ikke bare reformen, da den største vækst har været på børneområdet for aldersgrupperne, der endnu ikke er startet i skole. Vi har dog også oplevet stor succes med U-10-pigeårgangen, hvor vi nu har to hold, så vi er meget tilfredse med den måde, der åbnet op for skolehåndbolden. Selvom det kan give nogle udfordringer at trække på de frivillige i dagtimerne, så er vi meget glade for udviklingen i vores klub det seneste år.”

Birkerød Håndbold (Formand, Niels Møller Hansen)
”Vi så hurtigt mulighederne i den nye reform og fik stablet et forløb på benene, der strakte sig over en måned i tre forskellige klasser. Vi stillede ressourcer til rådighed og kastede også selv et beløb i det i størrelsesordenen 5-10.000 kr., og det var det hele værd. Lærerne var glade, eleverne var glade, og vi var glade, og samtidig endte vi med 10-15 nye medlemmer i aldersgruppen. Vi fik også en ny sponsor i klubben som en direkte effekt af forløbet. Så reformen har virkelig været en positiv ting for vores forening.”

Krarup Espe Håndbold (Ungdomsformand, Connie Meineche)
”Vi er en lille klub, hvor vi skal have hentet børnene til udefra. Der har den nye folkeskolereform med længere skoledage kostet os rigtig mange medlemmer. Vi har ikke længere spillere til rådighed om eftermiddagen, og når de kommer sent hjem fra skole, er de for trætte til at dyrke idræt. Vi har lavet undersøgelser blandt skolebørnene, og svarene er ret entydige: Længere skoledage og utilstrækkelig offentlig transport betyder, at børnene ikke orker foreningsidrætten.”

FFI Frederikshavn (U-10-træner, Jan Bjeldbak)
”Vi har i det seneste år haft stor fremgang på U8, U10 og U12. Det skyldes dog ikke folkeskolereformen, da vi ikke har lavet deciderede skoleforløb endnu, men brugt en masse tid på klubinitiativer. Jeg vil sige, at vi ikke har mærket en effekt af reformen med hensyn til for eksempel længere skoledage. Vi mærker ikke, at børnene er mere trætte eller får nok af motion og bevægelse ovre i skolen.”

DHG Odense (Medlem af ungdomsudvalget, Julie Holst)
”Vi er enormt store på børne- og ungeområdet og har en stabil, stor medlemskerne. Hele vejen fra U6-U14 er der ikke mange aldersgrupper, hvor vi ikke er over 30 spillere. Vores udfordring er manglende træningstider, fordi hallerne bruges til mange forskellige idrætsgrene. Med foleskolereformen er vi blevet mere pressede på det område, da det ikke længere er muligt at træne tidligt på dagen, fordi børnene har senere fri. Vi løser det dog ved så vidt muligt at henlægge træninger til andre haller i området.”

Vil du også gerne komme til orde med, hvad den nye folkeskolereform har betydet for din håndboldklub, så send dine kommentarer tildhf@dhf.dk

Se også: Tema: Håndbold i skolen

Denne artikel er tagget med følgende interesseområder:

Læs flere spændende artikler

Vælg forbund

Luk
ANNONCE