Af Alexander Elverlund Foto: Jan Christensen

Efterskoleelever svigter deres klubber
Blot en tredjedel af alle efterskoleelever, der har spillet håndbold i klubregi inden deres efterskoleophold, er helt sikre på, at de vil vende tilbage til deres klub, når skoleåret er slut. Derfor præsenterer DHF til efteråret idéer til, hvordan håndboldklubberne kan styrke indsatsen for at fastholde efterskoleeleverne.

Foreningerne har i lang tid været hårdt ramt, når spillere tager på efterskole, fordi det dels kan koste et helt hold eksistensen, hvis for mange spillere rejser afsted, men i høj grad også fordi det er en udfordring at få efterskoleeleverne tilbage i folden, når de vender hjem.

En tidligere undersøgelse foretaget af DHF har vist, at blot en tredjedel af alle efterskoleelever, der har spillet håndbold i klubregi inden deres efterskoleophold, er helt sikre på, at de vil vende tilbage til deres klub, når skoleåret er ovre. Det er der flere årsager til, men DHF har identificeret en af de væsentligste.

”Det vigtigste for fastholdelse er relationer. Vi hører, at efterskoleeleverne efterspørger den personlige kontakt og netværket med den gamle klub. Det er alt fra en gruppe på Facebook for alle holdkammerater til en fredagstræning en gang imellem, når alle er hjemme fra efterskolerne for at holde fast i det sociale,” indleder formand for DHF’s Ungefaggruppe, Aleksander Risom Nyrup.

Et af de konkrete tiltag, de enkelte foreninger kan implementere, er at indføre en efterskoleansvarlig i klubben. Denne person skal være primus motor på kontakten mellem klub og efterskoleelev og meget gerne flere gange i løbet af et skoleår tage ud at besøge den eller de elever, der er af sted på efterskole.

Materialet kan tilpasses klubben
”En efterskoleansvarlig giver et værdifuldt bidrag til at fastholde eleverne som medlemmer af klubben. De er simpelthen med til at give spillerne en bevidsthed om, at de stadig er en del af den klub, de midlertidigt er bortrejst fra. Samtidig bør det være en person, de i forvejen har en relation til, altså en tidligere eller nuværende spiller eller træner, som de kender fra klubben,” fortsætter Aleksander Risom Nyrup og løfter sløret for noget af indholdet i det materiale, der udkommer i efteråret.

”Materialet er ikke en drejebog til succes, men det er lavet for at få klubberne til at tage stilling. Vi anbefaler en to-årig prøveperiode, hvor den enkelte forening kan teste anbefalingerne af. Vi ved godt, at alle klubber er forskellige, og indsatsen skal selvfølgelig tilpasses den enkelte forenings situation. Noget der helt sikkert er nødvendigt for at få succes med dette tiltag, er dog fleksibilitet fra klubbens side.”

”Det nytter for eksempel ikke noget at stille krav om, at en spiller skal komme til træning tre gange om ugen for at få lov at spille kamp i weekenden, hvis vedkommende er flyttet på efterskole langt væk. Dette gælder i øvrigt over for alle unge spillere, der står i nye livssituationer, hvor de for eksempel er startet i gymnasiet i en anden by eller andre uprøvede omstændigheder,” slutter formanden for DHF’s ungefaggruppe.