Turneringer & Stævner
Del

Ungdomsdivisionerne samt U19 Liga

Tilmelding til ungdomsdivisionerne Og U19 Liga sæson 2021/22.

I stedet for kvalifikationsturneringen bliver der fri tilmelding til rækkerne i ungdomsdivisioner i:

1. division U15, U17 og U19
2. division U15, U17 og U19
Liga U19 (seedningsudvalg, som skal indstille max. 12 hold til turneringsudvalget i JHF)

Der vil i denne sæson blive oprettet U19 1. division for både piger og drenge.

Turneringsudvalget forbeholder sig ret til at ændre på antallet af pladser.

Puljerne i Liga og 1. division U15 og U17 laves ud fra seedninger jf. propositionerne. Puljerne i 2. division samt U19 1. division laves ud fra geografiske forhold jf. propositionerne.

Tilmeldingen skal ske via HåndOffice for Liga og 1. division senest onsdag den 10. august og 2. division samt U19 1. division senest onsdag d. 1. september 2021. Der kan dog rettes henvendelse til eget kreds­kontor med tilmelding fra mandag den 2. august 2021, eller JHF, Forbundskontoret, hvis nødvendigt. En forening kan kun tilmelde ét hold til Liga og 1. division

Vi anmoder jer om at være meget realistiske, når I tilmelder hold. Overvej grundigt om I har holdet og spillerne, der passer til jeres til­melding. Jo bedre I er til at tilmelde, jo færre udtrækninger vil der være og dermed også lettere for os at lave en god turnering til gavn for jer.

Spiller-/trænerlister

Ved tilmelding til U19 Liga og 1. division i U15 og U17 skal foreningen indsende spiller-/træner liste inkl. ”træner-CV”. Listen findes nederst på denne side. Listen skal være indsendt via mail på jhf@dhf.dk senest den 8. august 2021 kl. 12.00.

Holdfællesskaber

Anmeldelse af holdfællesskaber skal ske til Jydsk Håndbold Forbund, senest 5 dage før tilmeldingsfristen. Det er via HåndOffice at foreningen søger om et holdfællesskab – se vejledning her. Først når JHF har godkendt ansøgningen, og oprettet det i Hånd@ / HåndOffice, kan hold tilmeldes.

Opløsning af holdfællesskab

For at få en så korrekt seedning som muligt, får foreningerne mulighed for selv at fordele pointene ved opløsning. Det kræver enighed og en indsendt ”formular til frivillig pointfordeling” fra alle parter. Såfremt foreningerne ikke indsender ”formular til frivillig pointfordeling” så fordeles de opnåede point ligeligt mellem de implicerede foreninger.

Aldersgrænser

Vær opmærksom på at de spillere skal opfylde aldersbetingelserne for turneringen 2021-22.

U-19 er spillere, der er født i 2002 og 2003

U-17 er spillere, der er født i  2004 og 2005

U-15 er spillere, der er født i 2006 og 2007

Vælg forbund

Luk
ANNONCE