Information om Beach Handball JHF Kreds 4
JHF Kreds 4 inviterer til beach handball sæsonen 2023
JHF Kreds 4 har i samarbejde med vores arrangørforeninger igen fornøjelsen af at invitere til beachstævner rundt i kredsen i juni 2023.
Beach Handball 2023
Er I klar til at få sand
imellem tæerne
Årgange 2023
Der spilles med følgende årgange:
Seniorspillere: årgang 03 og ældre
U-19 spillere: årgang 04 - 05
U-17 spillere: årgang 06 - 07
U-15 spillere: årgang 08 - 09
U-13 spillere: årgang 10 - 11
U-11 spillere: årgang 12 - 13
U-9 spillere: årgang 14
Regler
Bolde
Street Handball – U9 rækken
Blå Trial – U11 og U13 rækkerne + U15 piger
Det er muligt at spille med streetbold i U-11 rækken såfremt begge hold ønsker det.
Grøn damebold – U15 drenge, U17+U19 piger og damer
Orange herrebold – U17+U19 drenge og herrer
Info og frister:
Deltagergebyret er 300 kr. pr. hold pr. stævne.
Tilmeldingsfristerne er henholdsvis 17/5 for Glesborg, 24/5 for Viborg og 31/5 for Randers.
Tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet og vi skal have 4 tilmeldte hold for at rækken oprettes.
Alle hold garanteres minimum 3 kampe til et stævne. Beachstævnernes fokus er at facilitere beachkampe og gode oplevelser i sandet, hvor den enkelt kamp er i fokus. Der spilles ikke frem til en samlet vinder af stævnet og der er derfor heller ikke præmier.
Ved tilmelding bedes alle hold angive deres holds sportslige niveau for at give os et værktøj til at skabe en så god matchning af holdene i en årgang som muligt.
Tilmelding:
Tilmeldte beach hold modtager ved tilmeldingsfristen en oversigt over tilmeldte hold og senest en uge før stævnet kampprogrammet og praktisk information.