Turneringer & Stævner
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Spilleregler, rækker, arrangøropgaver

Som supplement til den løbende turnering vil der i år være mulighed for at deltage til stævner i regi af Børne- og Ungeudvalget. De såkaldte indslusnings stævner, vil blive spillet på kortbane og med det beskrevne regelsæt.

VIGTIGT – disse stævner er tænkt for nye spillere og det vil sige at øvede spillere ikke kan deltage. Vi opfordrer kraftigt klubberne til at have deres fokus på deltagelse i turnering udbudt af turneringsudvalget og alene se BUUs tilbud som en mulighed for at supplere og skabe kampe for nye og uøvede spillere.

DHF regelsæt om spillet på kortbane

a. Der spilles på en kortbane (25,5 x 20 meter)

- Der kan dispenseres fra banens mål og bredde (turneringsledelsens afgørelse)

- Der er ikke krav om markering af straffekastlinje, 3-meter linje, fuld baglinje eller midterlinje.

b. Bolden gives op ved målfeltet såvel ved scoring som opgiverkast. 

c. Når spillet vender (tabt bold eller mål), skal spillerne fra det angribende hold tilbage mod området omkring eget målfelt, før de kan deltage i spillet igen. Helbanepres er ikke tilladt. Det vil dog være tilladt at modtage en returbold efter skud i parade eller på stolper uden at være tilbage ved eget målfelt. Ligeledes må man gerne samle en ”løs” bold op uden at have været tilbage ved eget felt. Man må gerne udføre en forsvarsaktion på vej tilbage mod eget målfelt.

d. Der spilles uden udskiftningszone – spillerne må skifte ud på sidelinjen i området fra midt på banen og til baglinje ved eget mål i samme side som dommerbordet. Marker midten med en kegle.

e. Alle spillere kan agere som målmand, og målvogteren skal ikke markeres i form af anden trøjefarve.

f. Der skal altid være en målmand i målfeltet.

g. Der må ikke skydes direkte på mål fra målfeltet.

Regler indslusnings stævner i Kreds 7 & 8

  • Der spilles med 4 markspillere og 1 målvogter
  • Der spilles med læderbold str. 0
  • Der spilles med nedsænket overligger
  • Spilletiden er 2 x 13 minutter, og minimum 2 kampe
  • Der påsættes ikke dommere til disse stævner. Som udgangspunkt stiller førstnævnte hold i kampprogrammet med en vejleder.
    (Arrangørklubben kan også stille eksterne vejledere til rådighed, men er ikke forpligtet til det.) 

Rækker indslusnings stævner i Kreds 7 & 8

Det er muligt at tilmelde sig følgende rækker;

  • U-9 Drenge
  • U-9 Piger
  • U-11 Drenge
  • U-11 Piger

Arrangør foreningens opgaver

  • Bane og overtræksbluser er klar ved stævnestart
  • Tidtager
  • Ved sene afbud eller udeblivelser klarer foreningen de justeringer der eventuelt må blive

Vælg forbund

Luk