Turneringer & Stævner
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Totalhåndboldstævner

Totalhåndboldstævner

Stævnedatoer før jul:

lørdag den 3. oktober Them tilmeldingsfrist den 20. september
lørdag den 31. oktober Brande + ?? tilmeldingsfrist den 18. oktober
lørdag den 14. november Nr. Snede + Torsted tilmeldingsfrist den 1. november
lørdag den 21. november Rask Mølle + Låsby tilmeldingsfrist den 8. november
søndag den 6. december Stensballe  tilmeldingsfrist den 22. november

 

Stævneweekender efter jul:

16.-17. januar, 30.-31. januar, 6.-7. februar, 27.-28. februar, 20. marts afslutningsstævne for U5 og U6, 26.-27. marts overnatningsstævne for U7 og U8.

 

I sæson 2020/2021 spiller vi i rækkerne:

U5 + U6 totalhåndbold på minibane (på tværs) kun mix-rækker i niveau A og B

U7 + U8 totalhåndbold på minibane (på tværs) delt i drenge, pige og mix-rækker i niveau A, B og C

I lighed med tidligere år tilbyder vi, i samarbejde med jer foreninger, masser af totalhåndboldstævner. Vi spiller som altid på tværs af banen. Der spilles med en vejleder i alle kampene. Spilletiden er 2 x 7 min og derefter op til 6 min’s pause, som kan bruges til evaluering. 

Bold:

U5 og U6: Streetbold 42 cm

U7: Streetbold 47 cm

U8: Blå Trio Soft (OBS ikke overpumpet)

Læs mere i vejledningen Totalhåndbold i korte træk

 

Guidelines for tilmelding

Det skal være sjovt at spille håndboldkampe og alle skal have har haft en god oplevelse, når stævnet er slut. Hvis dette ikke er opfyldt, kan vi som ledere/trænere være med til at udhule børnehåndbolden og dermed håndbolden på sigt, da det er de små, som en gang bliver de store....

Inden foreningen tilmelder sit/sine hold, så forhold jer til følgende:

  • U5 og U6 total B er for nybegyndere.
  • U5 og U6 total A har spillet en sæson.
  • U7 og U8 total C er for nybegyndere eller har spillet U6.
  • U7 og U8 total B har spillet en sæson som U7 eller U8.
  • U7 og U8 total A har spillet en sæson som U7 eller U8 total B.

Som udgangspunkt spiller "rene" drengehold i totalhåndbold altid total A. Derudover henvises der til de opstillede regler/vejledninger for U5, U6, U7 og U8 totalhåndbold.

Hvis foreningen har et hold i U8 total A med dygtige spillere, som ikke udfordres/udvikles tilstrækkeligt anbefaler JHF kreds 6, at foreningen anerkender dette og tilmelder holdet som U9 i B/C-rækken i turneringen. Er der kun tale om et enkelt barn, anbefaler JHF kreds 6 at barnet spiller på et U9 hold.

BUU forbeholder sig ret til at ”prikke” hold/spillere, ved henvendelse til træneren, hvis de er for gode til dette niveau, da de så skal spille U-10 turneringshåndbold.

Det er JHF kreds 6's håb, at guidelinien kan gøre det lettere at tilmelde foreningens hold og samtidig skabe jævnbyrdige kampe og gode oplevelser.

Holdgebyr:

Total: 150 kr. pr. hold pr. stævne. 

Kortbane: 200 kr. pr. hold. pr. stævne.

Vejledning til arrangørforeninger

Vejledning til stævnearrangøren ved U5, U6, U7 og U8 og kortbanestævner i JHF kreds 6.

Den hjemmehørende forening i hallen, hvor der afholdes stævne, er stævnearrangør. Foreningen har følgende opgaver i forbindelse med afholdelse af stævnet:

  • Foreningen er ansvarlig for at opstille mål og i øvrigt klargøre banerne
  • Foreningen skal varetage tidtagningen ved dommerbordet. Er der kampe på flere baner samtidig, starter alle kampe på samme tid. Der udsendes fra kredskontoret en stævneplan senest en uge inden stævnet afvikles.
  • Foreningen skal påsætte banenumre, så de er tydelig placeret
  • Foreningen skal have låne-overtrækstrøjer og bolde klar
  • Ved holdudeblivelse (eller fejl i stævneplanen) uden afbud, skal stævnearrangøren prøve at finde en modstander, således kampen kan afvikles.

 

Det er ikke jer som arrangør, der skal varetage vejlederrollen, det er som udgangspunkt, det hold der står som hjemmehold, der skal stille med en vejleder i kampen.

Regler og spilletider findes på vores hjemmeside, under Børn- og Unge.

Børne- og ungeudvalget har en kontaktperson på hvert stævne, og denne person kan kontaktes for yderlige spørgsmål. Hvem der er kontaktperson, meldes ud sammen

med stævneplanen. Er I i tvivl om noget i forbindelse med afholdelse af stævnet, er I altid velkomne til at kontakte kredskontoret.

Retur til toppen.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE