Five-A-Side og fredagsbold
FED FREDAGSBOLD
Hvad er FED FREDAGSBOLD?
Det er et five-a-side stævne for unge - drenge og piger i årgang 2003-2008. Der spilles med rene eller blandede hold og på tværs af køn og årgange.
Når man spiller five-a-side, så er det som navnet lyder, at man spiller 5 mod hinanden på kortbanen, og man spiller med den gule, bløde bold.
Stævnet er for alle, uanset om man har spillet håndbold længe, eller er helt ny.
Når vi afholder FED FREDAGSBOLD, så møder alle ind kl. 17 og der spilles en række kampe. Midt i alle kampene holder vi en pause og spiser aftensmad. Så spiller vi flere kampe ind til ca. kl. 21.
Hvor mange?
For at deltage skal man være 5 og op til 8 spillere. Spillet er hurtigt og hårdt og selv om kampene kun er 10 minutter, er det rart med mulighed for udskiftning.
Pris?
500 kr. pr. stævne pr. hold. I prisen er stævnegebyr, aftensmad for 5 spillere + 1 fas-bold til holdet.
Datoer og spillesteder kommer snart
FREDAGSBOLD - Five-A-Side for U15, U17 og U19
FIVE-A-SIDE HÅNDBOLD - GØR COMEBACK PÅ HÅNDBOLDBANEN
Måske har du tidligere spillet håndbold og savner det unikke fællesskab i håndboldklubben? Måske spiller du ikke længere på grund af travlhed, småskader eller lidt ekstra kilo på maven? Nu har du igen mulighed for at sætte bolden op i hjørnet og hygge til tredje halvleg med Five-a-side Håndbold.
Five-a-side Håndbold er et fem-mod-fem-spil på 2/3 bane uden dommer, og den nye gule bold er specialudviklet til spillet.Det er udviklet til tidligere håndboldspillere, men der er fuld knald på, uanset alder og niveau - alle kan spille Five-a-side Håndbold.
Der holdes adskillige Five-a-side Håndbold stævner rundt i landet, så der er også mulighed for at prøve kræfter med at spille mod andre hold.