Turneringer & Stævner
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

D rækker i Kreds 3 efter ombrydningen 2019-2020

Kreds 3 udbyder en alternativ turnering (D række) i U-9 Piger og Drenge (4+1 mandshåndbold) samt U-11 Piger og Drenge (5+1 mandshåndbold). Der spilles på DHF Kortbane.

D rækken er for begyndere samt uøvede spillere og afvikles som en alternativ turnering.
Holdene kan suppleres med op til 3 spillere fra nærmeste overliggende hold i samme aldersgruppe, dog skal det være de spillere, der spiller mindst på det overliggende hold, der suppleres med.
Der lægges ikke vægt på resultatet, men på at spillerne får en god oplevelse frem for resultatet
D rækken spilles om på udvalgte lørdage i stævneform – sideløbende med den øvrige turnering
Der spilles to alternative turneringer uafhængigt af hinanden – en før og en efter ombrydningen.
Spilletid 2 x 13 min. pr. kamp. Der spilles med nedsænket overligger.
D rækken spilles som "4+1 mandshåndbold" i U-9 og "5+1 mandshåndbold" i U-11. Det betyder, at der i U-9 spilles med 4 markspillere + 1 målvogter og i U-11 med 5 markspillere + 1 målvogter.

Det tilstræbes, at hvert hold spiller 2 kampe pr. gang.

U-9 piger og drenge spiller med en læderbold str. 0. Max 7 spillere pr. kamp. Der skal laves holdkort før hver kamp.
U-11 piger og drenge spiller med en læderbold str. 0. Max 9 spillere pr. kamp. Der skal laves holdkort før hver kamp.

Vejleder (dommer):
Kampene i U-9 og U-11 D ledes/afvikles/dømmes af en vejleder/dommer, der i samarbejde med de holdansvarlige på begge hold, har ansvaret for, at alle kampens deltagere har en positive oplevelse med fra kampen.
Den arrangerende forening ved hvert stævne har ansvaret for at stille med en vejleder/dommer til alle kampe ved stævnet samt få indberettet alle resultater efter hver kamp.

Kampene vil blive spillet på udvalgte lørdage ud fra følgende datoer 11. januar, 18. januar, 25. januar, 1. februar, 22. februar, 29. februar, 7. marts, 14. marts og 21. marts 2020. Vi vil forsøge at lave puljer med 3 til 5 hold. Alt efter antallet af tilmeldte hold i rækken, så holdene kommer ud at spille 3-4 gange efter ombrydningen.

Der kan forventes, at hver forening får et hjemmestævne pr. turneringsrunde.

Sidste frist for tilmelding af hold er søndag den 8. december 2019.

I skal også senest d. 8. december melde ind via blanket her på hjemmesiden, hvilke lørdage I gerne vil have hjemmestævne. Bemærk at der mindst skal angives 3 forskellige lørdage, hvor hallen er til rådighed. 

Der opkræves et administrationsgebyr fra Kreds 3 og et holdgebyr fra JHF i D rækkerne.

Ved afbud til et stævne opkræves et gebyr på 500 kr. pr. hold pr. gang.

Ved udtræk af et hold i D rækken opkræves det gældende gebyr for udtræk af hold.

Angiv hvilke lørdage I kan afholde D stævner på nedenstående formular senest søndag d. 8. december

Angiv hal nr., hvis I har mere end en bane
Sæt en markering ved de lørdage, hvor hallen er ledig
  • Lørdag d. 11.01.2020 er hallen ledig
  • Lørdag d. 18.01.2020 er hallen ledig
  • Lørdag d. 25.01.2020 er hallen ledig
  • Lørdag d. 01.02.2020 er hallen ledig
  • Lørdag d. 22.02.2020 er hallen ledig
  • Lørdag d. 29.02.2020 er hallen ledig
  • Lørdag d. 07.03.2020 er hallen ledig
  • Lørdag d. 14.03.2020 er hallen ledig
  • Lørdag d. 21.03.2020 er hallen ledig
Du har nu indsendt, hvornår hallen er ledig til afholdelse af D stævner efter ombrydningen

Vælg forbund

Luk