Om JHF Kreds 3
Del

Retningslinjer for tilsigelse af dommere i Kreds 3

Retningslinjer for tilsigelse til kampe for dommere i Kreds 3

Tilsigelse af kampe:

Tilsigelse til kampe i Kreds 3 foregår via HåndOffice. Det betyder, at I altid kan se, hvilke kampe I er påsat i HåndOffice. Det samme gælder for spillested samt tidspunkt.

Tilgængelig i HåndOffice:

Det er meget vigtigt, at I gør Jer tilgængelig i HåndOffice i de tidsrum mandag til søndag, hvor I kan/vil dømme i løbet af en uge. Ellers vil I ikke kunne påsættes.

SMS fra systemet:

Såfremt påsætningen sker med kort varsel, kan påsætningen også adviseres pr. SMS via systemet. Her skal I være opmærksomme på, at det IKKE er muligt at svare tilbage på SMS’en, hvis den kommer via systemet.

Ved akut afbud vil I kunne blive ringet op, såfremt I står ledige i HåndOffice. Det vil oftest være mellem kl. 9.30 og 10.30, da det er mellem kl. 9.00 og 9.30, at alle akutte afbud skal være inde. I må også meget gerne skrive til dommervagt, såfremt I gerne vil have afbudskampe, så dommervagten ved, at I er klar til at rykke ud med kort varsel.

Aflysning af kampe:

Hvis aflysningen sker i god tid, så vil kampen bare udgå i HåndOffice. Desværre så sker der også aflysninger af kampe med kort varsel. Her vil I som udgangspunkt få besked pr. SMS via systemet eller/og pr. mail. Desuden vil kampen forsvinde i HåndOffice.

Manglende hold:

Hvis I kommer ud til en kamp, der står i HåndOffice, og der mangler et eller begge hold, så skal I hurtigst muligt sende en mail til kreds3@dhf.dk med besked om, hvilket hold der er ikke er mødt op til kampen.

Diæt:

Hvis I er væk i mere end 5 timer i træk i forbindelse med Jeres dømning, så har I mulighed for at markere, at I er berettiget til en diæt inde i HåndOffice. Det skal ske senest 48 timer efter, at I har dømt. Kredskontoret kan efterfølgende bede om at få oplyst, hvornår I er kørt hjemmefra samt ankommet til hjemmet igen, da det er et krav, at I har været væk fra hjemmet i mindst 5 timer med det ene formål at dømme håndbold. Er I i tvivl om, I opfylder kriterierne for at få en diæt, så kan I altid sende en mail til kreds3@dhf.dk med info om, hvornår I er taget hjemmefra og kommet hjem igen den pågældende dag, hvor I vil anmode om en diæt.

Udbetaling af kørsel samt dommerhonorarer:

Som udgangspunkt så udtales kørsel og dommerhonorarer til den sidste hverdag i hver måned for perioden fra d. 21. i måneden før til d. 20. måneden efter. Se de nøjagtige udbetalingsterminer på vore hjemmesider www.jhfkreds3.dk

Hvis der er spørgsmål eller andet, så kan kredskontoret også kontaktes pr. telefon eller mail i hverdagene i kontorets åbningstid.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE