Uddannelse & Træning
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Nyt fra HRØ Uddannelse

Indhold:

  • En hilsen fra det nye uddannelsesudvalg
  • Aktuelle kursus- og uddannelsestilbud
  • Inspirationskurserne
  • Trænerseminaret
  • Børnetræneruddannelsen og Træneruddannelsen
  • Dommeruddannelsen
  • Nye koncepter

 

En hilsen fra det nye uddannelsesudvalg

Der er efter repræsentantskabsmødet nedsat et nyt uddannelsesudvalg bestående af ny formand Gitte Dahl og nye medlemmer Henrik Daugaard og Kimmi Thomassen. 

Vores ambition er at sikre, at der er uddannelsestilbud til alle trænere i HRØ uanset hvad man træner eller hvor erfaren man er. Aktiviteterne er opdelt i de modulbaserede uddannelsesforløb Børnetræneruddannelsen (BTU) og Træneruddannelsen (TRU). Dertil kommer en række inspirationskurser, trænerseminaret og vores særlige forløb for unge trænere og trænere for ungdomshold U14-U18. 

Uddannelsesudvalget er også ansvarlig for dommeruddannelsen og den kommer vi til at gøre særlig reklame for i den kommende sæson, så vi kan få flere nye og dygtige dommere ud i hallerne. Se mere nedenfor. 

Vi vil meget gerne høre fra Jer trænere og klubledere hvorvidt vi rammer rigtigt. Hvad synes I der mangler i uddannelsesporteføljen og hvad er eventuelle udfordringer i forhold til at komme afsted på uddannelse? Skriv til Morten på mj.hro@dhf.dk med eventuelle input og kommentarer.

Aktuelle kursus- og uddannelsestilbud

Der udbydes igen et særligt uddannelsesforløb til dels ungtrænere (baseret på trænernes alder og erfaring) og ungdomstrænere (baserer på den aldersgruppe, som træneren træner) i sæson 2018/19. Da vi starter kurserne op i august, skal tilmelding ske hurtigst muligt. 

”Ungtræneruddannelsen” er for ca. 16-19-årige trænere der primært agerer børnetrænere som chef- eller hjælpetræner i klubberne. Læs mere her

”Uddannelse for ambitiøse ungdomstrænere” er for trænere, der uanset alder, arbejder med de 14-18-årige ungdomsspillere i klubberne. Læs mere her.

Inspirationskurserne

Med inspirationskurserne ønsker vi at tage aktuelle emner op, som kan have interesse for trænere og ledere over en bred kam. Inspirationskurserne annonceres på hjemmesiden. 

Det første inspirationskursus i sæson 18/19 hedder Kost og ernæring for håndboldspillere og bliver afholdt af ernæringsfysiolog Jannie Haugaard Johansen fra Team Danmark. Kost og ernæring er ikke kun relevant for topatleter, men er nyttig viden for alle, der gerne vil optimere deres træning og være bevidste om at leve et sundt og aktivt liv. Jannie vil præsentere helt nyt Team Danmark materiale, der er udarbejdet specifikt til håndbold. Kurset foregår d. 30. august i Ishøj Idrætscenter. Læs mere.

Trænerseminaret

Det årlige trænerseminar finder sted lørdag d. 1. december. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Traditionen tro vil vi tage udgangspunkt i en udenlandsk håndboldtradition og lære noget om hvad det er de gør andre steder og i det lys reflektere over den måde vi træner håndbold herhjemme.

Børnetræneruddannelsen og Træneruddannelsen

Der er godt gang i de ”almindelige kurser” i form af Børnetrænereuddannelsen (U-6 – U-12) og Træneruddannelsen (ungdom og senior). Vi har opdateret uddannelsessektionen på HRØ´s hjemmeside, således at selve uddannelsens opbygning er blevet gjort mere overskuelig, ligesom der også en brugervenlig oversigt over kommende kurser.

Dommeruddannelsen

Dommeruddannelsen består af tre moduler, hvor det første modul er et regelkursus, der klæder deltagerne på til at dømme døm selv kampe i børnerækkerne. Hvis man vil lære mere, kan man gå videre på de næste to moduler, der inkluderer e-læring, praktisk træning i hal med en tilknyttet mentor, samt emner som personligt lederskab og konflikthåndtering. Vi starter op med nye modul 1 kurser efter sommerferien. Læs mere på hjemmesiden.

Nye koncepter

Vi vil gerne gøre det nemt at komme på uddannelse og derfor arbejder vi pt. på at udvikle forskellige koncepter, der skal gøre det lettere at blive inspireret fx i form af en uddannelsesdag for børnetrænere i klubben eller mere længerevarende forløb, hvor man i fællesskab arbejder med at inspirere klubbens trænere og skabe et bedre træningsmiljø i klubben. Mulighederne er mange og vi håber, at I vil tage godt imod det. Vi vil opdatere vores hjemmeside når vi har de nye tiltag klar og sørge for at annoncere dem. 

Vi håber, at trænere og ledere i klubberne har nytte af disse nyheder fra uddannelsesområdet. Har du spørgsmål eller kommentarer der vedrører uddannelsesområdet er du altid velkommen til at kontakte Jane Pedersen på jp.hro@dhf.dk

 

Vælg forbund

Luk