Uddannelse & Træning
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

HRØ Trænerseminar 2020

HRØ Trænerseminar 2020

 ”Udvikling af éneren”

 

Lørdag den 18. januar 2020 kl. 09.00-16.30 i Hafnia-Hallen, Julius Andersens Vej 6, 2450 København

Samtidig med at håndboldfeberen for alvor raser og EM-slutrunden for herrer er i gang, har du mulighed for at deltage i et rigtig spændende trænerseminar, hvor du vil møde spændende instruktører og tilegne dig ny anvendelig viden.

I år sætter vi fokus på udvikling af éneren. Dansk håndbold har en tradition for gode resultater med en kollektiv tilgang til spillet. Fra landstrænerne hører man dog nu og da, at der savnes énere – den nye Mikkel Hansen.

 Hvordan dyrker man i et kollektivt spil - individuelle profiler og kompetencer? Dette spørgsmål er naturligvis interessant og relevant for både landstrænere men også for ungdomstrænere

 

Trænerseminaret 2020 indeholder 2 moduler

 

Modul 1 – Udvikling af individuelle kompetencer med fokus på seniorkompetencer ved Stefan Madsen, Cheftræner Ålborg Håndbold og U-landstræner

Stefan Madsen er én af mest succesfulde og vellidte trænere herhjemme i øjeblikket. På modul 1 kan du opleve ham, sammen med teamet omkring U-18 landsholdet, assisterende træner Simon Dahl og målvogtertræner Niels Jensen.

Stefan vil holde et oplæg om udvikling af individuelle kompetencer med fokus på seniorkompetencer. Ud over arbejdet med de unge landsholdspillere vil han også åbne op for den måde han arbejder med holdet i Aalborg og hvordan han leder en flok topspillere med den lederprofil han har.

Den praktiske del vil tage afsæt i den måde, trænerne hver især jagter detaljen i træningerne med stort fokus på afleveringsteknik og arbejdet på en aflevering.

Modul 2 - Decision-making skills (vurderingsspils-kompetencer) ved instruktørerne: Pia Enager og Kristian Kristensen

Pia er uddannet ph.d., cand.scient. og lektor i biologi og psykologi og har en diplomuddannelse fra IBC i HR og personale. Hun har mange års erfaring med formidling, både internationalt som hjerneforsker og nationalt som foredragsholder og lektor i biologi og psykologi.

Kristian er tidligere ungdomslandstræner, mangeårig ligatræner – både for damer og herrer og DHF-instruktør på højeste niveau. PT. er Kristian ansat som assisterende træner i Ribe-Esbjerg HH.

Pia vil fremlægge den teoretiske vinkel på temaet med udgangspunkt i hjernen og de kognitive processer, herunder hvordan trænere kan anvende denne viden til at udvikle spillerne.

Herefter vil Kristian i praksis give eksempler på, hvordan trænerne kan udvikle spillernes vurderingsevne – både i en individuel teknisk og i en kollektiv taktisk kontekst.

 Program: 

9.00 - 9.30 Registrering og morgenmad
9.30 - 10.30  Velkomst og teoretisk lektion - Oplæg ved Stefan Madsen
10.30 - 12.00  Praktisk lektion – Stefan Madsen og U-18 landsholdsteamet           
12.00 - 13.00 Frokost
13.00 - 14.15 Teoretisk lektion – Pia Enager, hjernes processer 
14.15 - 14.30  Pause
14.30 - 16.00 Praktisk lektion – Kristian Kristensen - vurderingsspil
16.00 – 16.30 Afslutning med mulighed for at stille spørgsmål og debattere.

 

Tilmelding finder sted via Haandoffice, kursus nr. 3220. Husk at DU også har mulighed for at tilmelde dig via appen - se mere her  tilmeldingsfrist Senest den 13. januar 2020

Prisen pr. deltager er kr. 800,- kr. der inkluderer forplejning og undervisning - beløbet afregnes via din forening. Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristen, men kan overdrages til en anden deltager fra foreningen.

Mange hilsener - Uddannelsesudvalget i HRØ

Spørgsmål og øvrig henvendelse kan rettes til:
Morten Juul på, tlf. nr. 5180 6874 eller e-mail: mj.hro@dhf.dk

 

        

                                                     

                                           

                                                

                   

 

Vælg forbund

Luk