Om HRØ
Del

Årets HRØ'er 2021-2022

07. apr 2022Kl. 14:31

Årets HRØ’er 2021-22

Kender du en, der fortjener prisen som årets HRØ’er? Så har du netop nu muligheden for at indstille vedkommende og anerkende en, der yder en helt særlig indsats.

HRØ vil gerne hylde og fremhæve de gode historier, særlige indsatser og ikke mindst ildsjæle, der gør en forskel i foreningerne, for medlemmerne, for fællesskabet og for håndbolden. Måske du kender sådan en ildsjæl, det kan være en frivillig, en træner, spiller, leder eller dommer, der gør en kæmpe forskel i din forening eller måske i naboforeningen.

Sæt ord på og send en indstilling afsted til os.

I udvælgelsen lægges der blandt andet vægt på at årets HRØ’er:

  • aktivt bidrager til at skabe gode håndboldoplevelser.
  • forstår at vægte fællesskabet.
  • synligt gør den store forskel i foreningen.

Hvem udvælger:

En udvælgelseskomite bestående af repræsentanter fra HRØ’s administration og udvalg.  

Vinderen kåres på HRØ’s repræsentantskabsmøde den 10. maj 2022.

Alle har mulighed for at indstille en kandidat til prisen som årets HRØ’er. Skriv en begrundet indstilling på max 1 A4-side.

Indstillingen skal sendes senest den 2. maj 2022 på mail til tsh.hro@dhf.dk. Skriv venligst ”Årets HRØ’er” i emnefeltet.

 

Kontakt:

For yderligere information og ved spørgsmål kan Benny Salling kontaktes på bsl@dhf.dk eller telefonnr. 30516711.

 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE