Idéer til fastholdelse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Idéer til fastholdelse

IDÉER TIL FASTHOLDELSE

 denne side finder I inspiration til forskellige indsatser, der skaber sammenhold og fællesskab, og som kan medvirke til at fastholde medlemmer, frivillige, ledere og trænere i klubben.  

Tiltagene er overordnede forslag med en kort beskrivelse til, hvordan kan starte dem op, og I kan tilpasse tiltagene, så meget I har lyst, så de giver mening for jeres forening. 

Har en god idé, som kan hjælpe andre klubber med fastholdelse? Så er meget velkommen til at sende os en mail på covid19@dhf.dk 

Idéer

Vis klubtrøjerne frem

Find de gamle klubtrøjer frem fra gemmerne eller lån klubbens nuværende spillertrøjer ud til alle medlemmerne. Find en bestemt dag, hvor alle kan gå rundt i trøjen i skole eller på arbejde.

Trøjen giver opmærksomhed til håndboldklubben og minder alle om, at klubben stadig er der! Udover fællesskabsfølelsen vil gimmicken samtidig promovere klubbens sponsorer. Alternativt kan I vælge at producere og sælge nye klubtrøjer, som samtidig støtter klubben økonomisk. 

Skab et virtuelt klublokale

Skab god stemning i det digitale univers - som et virtuelt klublokale! Det kan for en stund erstatte omklædningsrummet eller klublokalet og være klubbens mødested, når vi ikke må være mange sammen fysisk. 

Idéer til virtuelle sociale aktiviteter er:

  • Lav en virtuel quiz som fx Kahoot eller måske en virtuel bankoaften?
  • Bring nostalgien i spil med en tur ned af ‘memory lane’. Opfordrer medlemmerne til at dele billeder af gode og sjove håndboldoplevelser fra klubben. Det kan fremkalde smil og følelser - noget, man ikke vil misse fremover.
  • Brug jeres sociale medier til at præsentere klubbens nye trænere, ledere og frivillige og anerkend dem, der allerede er. Sig tak - måske med hjælp fra medlemmerne - via små film og opslag til de trænere, der stopper. Præsentationen af trænere giver spillerne en vished og indblik i, hvem der skal træne dem næste sæson samt en følelse af, at man er en del af en hel forening.

Kun fantasien sætter grænser, og I kan eventuelt inddrage folk i og omkring klubben og bede dem tage initiativ til sociale aktiviteter.

Aktiver klubben og tilbyd udetræning

Tag personlig kontakt til jeres ledere, trænere og frivillige og hør, hvordan de går og har det. Kontakten er med til at anerkende deres engagement i håndboldklubben og styrke deres tilhørsforhold. Motiver dem samtidig til at få sat gang i håndbold aktiviteter igen. 

Tilbyd udendørstræning for jeres medlemmer - naturligvis efter de gældende retningslinjer fra myndighederneBrug jeres kreativitet og lav boldorienterede øvelser, så jeres medlemmer får mulighed for at mødestræne sammen med behørig afstand, få sved på panden og smil på læben. 

Tjekliste: Få styr på de praktiske opgaver

Det er rart for klubbens medlemmer, at der er styr på sagerne. Brug derfor tiden på at få ordnet de praktiske ting såsom at tjekke bolde, spillertøj, booke haltider, mm. 

Vi har lavet en tjekliste, som måske kan hjælpe jer lidt på vej. 

Hold det afslutningsarrangementet I aldrig fik afholdt!

Nu er der åbnet for, at vi kan samles op til 50 personer - både hvad angår træning indendørs og forsamling i klublokaler. Dette er en fantastisk nyhedsom giver mulighed for, at kan holde den afslutning for medlemmerne, der aldrig blev mulig i denne sæson!  

Derfor har vi lavet en inspirationsliste herunder med mulige aktiviteter til et afslutningsarrangement for hold eller årgange på max 50 personer i alt.  

Husk også at anerkende og holdet afslutningsarrangement for klubbens frivillige trænere, hjælpere og ledere. 

Inspirationsliste

  • Sjov og leg i hallen. Fælles familie sommerafslutning for både børn og forældre.  
  • ´De officielle Håndbold Lege´Mini-turnering i håndbold og andre sportsgrene 
  • Go´ (håndboldsommer! Træning med gæstetræner efterfulgt af spisning. 
  • Beach & BBQ. Spil beach-håndbold (på græs eller i sand) og slut af med grillhygge. 
  • Temafest (måske med quiz). Skift fokus og hold en sjov aften over et bestemt tema. 
  • Movie night. Invitér klubbens frivillige ledere og trænere i biografen.  

Arrangementet skal være med til afslutte en speciel sæson og give en god overgang til den kommende. Vi opfordrer til at have flere tiltag med til afslutningen, så man kan få en sjov og oplevelsesrig afslutning på sæsonen. 

Herunder har vi opsat et eksempel på et program, som kan tage udgangspunkt i:

16.00-17.30 Spillerne møder til sjove aktiviteter i hallen 

Lav fx en turnering med forskellige konkurrencerEr der brug for ekstra hænder, kan I spørge medlemmer eller forældre om hjælp til at afvikle nogle af aktiviteterne. 

17.30-18.30 Forældre møder til fællesspisning og hygge med spillere og trænere 

Brug anledningen til at afsløre sæsonens fighter, bedste kammerat, sjoveste oplevelse, største udvikling mm.  

18.30-19.30 Afslut aftenen med en quiz 

Quizzen kan fx handle om spørgsmål om sjove episoder fra sæsonen, holdet, spillerne eller trænerne.  

Vælg forbund

Luk