Nye spilformer
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Turneringsreglement

Nye regler for spiludvikling og dispensation

Dansk Håndbold Forbunds bestyrelse har vedtaget et nyt turneringsreglement gældende fra sommeren 2019. Et mere forenklet reglement, der åbner for en række nye muligheder, men hvor der også følger et stort ansvar med ude i klubberne for ikke at misbruge reglerne.

Mest væsentligt er det, at vi i det nye reglement går fra tretten til tre punkter om spiludvikling og dispensation og et enkelt punkt om anmeldt ulovligt hold. 

Alle særregler for, hvad man må i én række, men ikke i andre, er blandt andet fjernet. Det gælder både i ungdoms- og seniorrækker og betyder, at der gælder de samme regler for spiludvikling og dispensation i alle rækker.

Læs et uddrag af turneringsreglementet og download hele reglementet herunder.

 


uddrag af turneringsreglement for øvrige rækker

3.2 Spiludvikling til ældre årgang:

a. Spillere, omfattet af 2.1. c-n kan benyttes i den nærmest følgende ældre årgang, uden at man dermed spærres for deltagelse i egen årgang.

b. Spillere, omfattet af 2.1 c-n, der har deltaget alene i kampe i en ældre gruppe, kan senere i samme turnering benyttes i egen aldersgruppe under overholdelse af stk 7

c. Ved evt. karantæne er man ikke spilleberettiget før dagen efter at man har udstået karantænen på det hold, hvor man har fået karantænen jf. stk. 8.15.a.1

3.3 Spiludvikling i egen årgang:

a. Spillere, omfattet af 2.1. a-n kan benyttes i op til to kampe i egen årgang (også samme dag), uden at spilleren skal spilles fri af de normale op- og nedrykningsregler.

b. Dog må der kun rykkes et hold ad gangen (se bemærkninger)

c. Piger må deltage på drengerækker under overholdelse af stk. 2.4

d. Der må benyttes indtil 3 spillere pr. kamp.

e. Ved evt. karantæne er man ikke spilleberettiget før dagen efter at man har udstået karantænen på det hold, hvor man har fået karantænen - se stk. 8.15.a.1

3.4 Dispensationsregler:

a. I alle rækker kan 1. års spillere søge om navngiven dispensation til at spille på hold i den nærmest underliggende årgang.

b. Dispensationen gælder til hele årgangen. Når spilleren har deltaget på et hold, vil holdet blive markeret med oprykningsforbud.

c. Der kan søges og benyttes op til 3 spillere per årgang

d. En dispensationsspiller kan først benyttes, når dispensationsanmodningen er godkendt af administrative forbund

e. Hold med dispensation deltager i ombrydningen uden begrænsning

f. Hold med dispensation kan ikke vinde rækken, eller deltage i afsluttende mesterskaber

g. U-17 spillere kan ved ansøgning (navngiven) få dispensation til at spille på seniorrækkerne op til og med øverste lokale række.

h. En forening kan kun få dispensation, hvis foreningen ikke har et U-17/U-19 hold.

i. Ved evt. karantæne er man ikke spilleberettiget, før dagen efter at man har udstået karantænen på det hold, hvor man har fået karantænen - se stk. 8.15.a.1

j. Dispensationen kan ophæves i forbindelse med ombrydningen, dog vil stk. 3.4.f være gældende, selv om dispensationen ophæves efter ombrydning.

k. De almindelige op- / nedryknings- regler mellem seniorholdene er gældende

l. I særlige tilfælde kan der meddeles dispensation til brug af 2. års spillere i en underliggende række.

m. Oldies- og Veteranspillere kan deltage på seniorhold uden at søge om dispensation. Der er ingen begrænsning på antallet af spillere.

n. Konstateres en dispensation overflødig, kan den inddrages (Turneringsledelsens afgørelse)

3.5 Anmeldt ulovligt hold

a. Der vil for hold i alle rækker og aldersgrupper være muligt at gennemføre en kamp med spillere, der ikke er spilleberettiget i kampen. Holdet vil blive taberdømt i kampen.

b. Der er muligt at benytte følgende spillere i anmeldt ulovligt hold

c. Spillere fra nærmest ældre årgang

d. Spillere fra de to nærmest yngre årgange

e. De benyttede spillerne skal overholde stk. 2.4 samt stk. 5.10

f. Brug af karantæneramt spiller vil medføre yderligere straf jf. stk. 8.15.a

g. For at anmeldt ulovligt hold kan benyttes, skal det meddeles modstander inden kampens start og der skal ligeledes være markering på holdkortet før kampstart.

h. Anmeldt ulovligt hold vil i DHF rækker, tælle som afbud jf. stk. 8.6

Propositioner

I kampe, der afvikles på kortbane, gælder følgende særregler:

a. Der spilles på en kortbane (25,5 x 20 meter)

- Der kan dispenseres fra banens mål og bredde (turneringsledelsens afgørelse)

- Der er ikke krav om markering af straffekastlinje, 3-meter linje, fuld baglinje eller midterlinje.

b. Bolden gives op ved målfeltet såvel ved scoring som opgiverkast. 

c. Når spillet vender (tabt bold eller mål), skal spillerne fra det angribende hold tilbage mod området omkring eget målfelt, før de kan deltage i spillet igen. Helbanepres er ikke tilladt. Det vil dog være tilladt at modtage en returbold efter skud i parade eller på stolper uden at være tilbage ved eget målfelt. Ligeledes må man gerne samle en ”løs” bold op uden at have været tilbage ved eget felt. Man må gerne udføre en forsvarsaktion på vej tilbage mod eget målfelt.

d. Der spilles uden udskiftningszone – spillerne må skifte ud på sidelinjen i området fra midt på banen og til baglinje ved eget mål i samme side som dommerbordet. Marker midten med en kegle.

e. Alle spillere kan agere som målmand, og målvogteren skal ikke markeres i form af anden trøjefarve.

f. Der skal altid være en målmand i målfeltet.

g. Der må ikke skydes direkte på mål fra målfeltet.

DOWnload hele det opdaterede turneringsreglement her

Vælg forbund

Luk

Hjælp os med at gøre håndbold.dk bedre og vind landskampsbilletter

Vi udvikler løbende vores hjemmeside og vil gerne have din mening. Brugerundersøgelsen tager kun 3-4 minutter.
Start
Nej, tak!