Beach Handball
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Reglerne

reglerne i beach handball

På denne side finder du generelle spilleregler, turneringsreglementer, dispensationer, internationale regler med mere.

Grundtanken i Beach Handball er baseret på Fair Play. Det betyder, at man som spiller, træner, leder, dommer m.fl. søger at overholde reglerne, men også at man udviser respekt for andre deltagere og respekterer ånden og filosofien i Beach Handball, nemlig at det skal være sjovt for alle.


Hvordan spiller man beach handball?

I videoen herunder får du et overblik over, hvordan du spiller beach handball (på seniorniveau). Lige fra hvordan banen ser ud, scoringer, dommertegn, kampens varighed og meget mere.


Reglerne kort fortalt

OBS! Reglerne her er bredderegler med eksempelvis lempelige krav til to-point-scoringer m.v. Reglerne kan variere fra distrikt/region og kredse.

  • Et hold består af min. fire og max. otte spillere
  • Der er tre spillere og en målvogter på banen ad gangen per hold
  • Der må skiftes ind og ud på spillepladsen
  • Et hold må skifte målvogter løbende (der må kun benyttes to målvogtertrøjer pr. kamp)
  • En udvisningen gælder, indtil det modsatte hold får bolden
  • Anden udvisning giver rødt kort
  • Der spilles uden sko. Det er tilladt at benytte bomuldssokker samt sand- strømper i elastisk materiale uden fast fod.
  • 1 point scoringer: Almindelige mål
  • 2 point scoringer: Målvogterens scoring, scoring på straffekast, spektakulære fx vip i feltet, piruetter scoring bag om ryg el. mellem ben og andre spektakulære ting (dommernes vurdering).
  • Man får et point for hver vunden halvleg. Vinder et hold begge halvlege, vinder holdet 2-0. Vinder begge hold en halvleg hver, afgøres kampen i shoot out.

Regler for shoot out:

  • Hvert hold skiftes til at skyde fem gange. Det hold, der herefter har flest point har vundet kampen
  • Ved uafgjort skydes der én runde ad gangen, indtil der er difference i stillingen
  • Målene i shoot out tæller med i den totale målscore for kampen
  • I U11- og U13-rækkerne løber spillerne fra midten af banen, mens de øvrige rækker løber fra kanten af målfeltet. Målvogter står ved eget målfelt.

Boldstørrelser senior og oldies

Alle bolde er i soft materiale. 

Herrer

Omkreds: 54-56 cm.
Vægt: 350-370 gr. 

Damer

Omkreds: 50-52 cm.
Vægt: 280-300 gr.

Boldstørrelser Ungdom

Alle bolde er i soft materiale. 

U-17 drenge og U-19 drenge

Omkreds: 54-56 cm.
Vægt: 350-370 gr.  

U-17 piger og U-19 piger

Omkreds: 50-52 cm.
Vægt: 280-300 gr.

Kontakt

Projektmedarbejder
Jeppe Behrendt Bendtsen 43262432

Vælg forbund

Luk