Partnere
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Mød VM-maskotten

Det er først til januar 2019 at VM i herrehåndbold skydes i gang, men allerede nu kan Dansk Håndbold Forbund, i samarbejde med med det tyske håndbold forbund, introducere verden for VM-maskotten Stan.

I samarbejde med det tyske håndboldforbund går Dansk Håndbold Forbund efter at skabe verdens mest unikke håndbold-VM med spillere og ikke mindst fans i fokus.

Derfor blev det i januar 2018 besluttet, at maskotten til VM skulle se verdens lys på en lidt utraditionel måde. Istedet for at lade et bureau udvikle en maskot, blev udviklingen og designet lagt ud til crowdsourcing blandt fans og kreative hjerner fra hele verden.

Målet med hele øvelsen var at øge engagementet blandt fans og invitere dem til at tage del i udviklingen af mesterskabet. 

"Et VM samler tusindvis af fans foran fjernsynet og ude i hallerne, som alle ønsker at bakke op om holdet og ikke mindst mesterskabet. Vi har dog ønsket at få dem endnu tættere på og give dem en større mulighed for at sætte deres aftryk på mesterskabet. Derfor inviterede vi alle mennesker på hele kloden til at bidrage med deres kreativitet og hjælpe os med skabe verdens mest unikke håndboldmaskot," forklarer Morten Stig Christensen, der er generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund.

Maskot fra rummet med aner i Indonesien
I crowdsourcing-konkurrencen var der bidrag fra over 20 lande, men i sidste ende forelskede juryen sig i den unikke superhelt Stan, som er skabt af Dwi Nanda Prawitama fra Indonesien.
Selvom Stan har aner i Indonesien, så kommer han fra det ydre rum: planeten GD19. Stan forklarer selv, at han er kommet til jorden, fordi han er vild med håndbold og håndboldfans. Han er en sand superhelt, som kan lyse op, når han skal engagere fans og sætte gang i håndboldfesten i de danske og tyske haller.
Morten Stig Christensen er rigtigt glad for crowdsourcing-processen, og han glæder sig, til publikum verden over skal møde Stan under mesterskabet: "Stan er i sandhed en helt unik maskot. Som regel er en maskot et dyr, men denne gang har publikum talt, og derfor blev det til rumvæsenet Stan. Vi glæder os til, at Stan skal bruge sine superhelteevner under VM 2019, så mesterskabet kommer til at leve op til vores parole, som er #StandOut."  

Vælg forbund

Luk