Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge

U20-herrer jagter billet til U21-VM

Skrevet af Frederik G. Schmidt
25. jul 2018Kl. 21:28

De danske U20-herrer var mere end skuffede, da de i søndags tabte til Frankrig og dermed ikke gik videre fra gruppen ved EM i Slovenien. Danmark har dog siden slået Polen og Rusland i den såkaldte Intermediate Round om placeringerne fra 9.-16. pladsen, hvorfor Stefan Madsens tropper nu jagter en placering blandt de 11 bedste ved mesterskabet, der giver adgang til næste års U21-VM.

De danske U20-herrer har efter skuffelsen mod Frankrig spillet to kampe ved EM mod henholdsvis Polen og Rusland, hvor det er blevet til en sikker dansk sejr i begge tilfælde.

Resultaterne for begge kampe ser således ud:
24/7 Polen-Danmark 23-31 (11-15)
25/7 Danmark-Rusland 30-25 (15-12)

Se de danske målscorere her.

”Vores sejr mod Polen var jeg rigtig glad for. Det gjorde virkelig ondt på os mod Frankrig, men vi rejste os. Vi brugte hviledagen på at frembringe smilet hos drengene igen, hvilket resulterede i fin kamp mod Polen. Vores sejr betød, at vi var sikre på at lande i selskabet om placeringerne fra 9.-12. pladsen. Derfor gav vi lidt hvile til flere af spillerne i kampen mod Rusland. Jeg savnede dog noget ærgerrighed hos spillerne i dagens kamp – og det må man ikke savne til en slutrunde, hvor andre spillere der ikke er udtaget, ville give alt for at være med. Det er jeg ikke helt tilfreds med,” fortæller U20-landstræner Stefan Madsen.

To chancer for en VM-billet
Danmarks sejre over Polen og Rusland betyder, at de danske drenge nu skal spille to placeringskampe om 9.-12. pladsen. U20-herrerne skal derfor blot bruge én sejr i de resterende to kampe for at indløse billetten til næste års U21-VM i Spanien.    
”Vi har nu to chancer for at blive blandt de 11 bedste ved det her mesterskab. Vi er ved godt mod hernede, og vi kommer til gå benhårdt efter vores mål, der er en plads til U21-VM,” afslutter U20-landstræneren.

Danmarks spiller deres næste kamp på fredag d. 27.juli mod Sverige. 
Du kan følge kampen via livestream her: https://www.m20ehfeuro.com/en/livestream

Husk, du kan altid få seneste nyt fra U20-herrerne - og fra de andre ungdomslandshold - på deres Facebook-side.

Vælg forbund

Luk