Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge

U20-damerne er VM-klar

Skrevet af Frederik G. Schmidt
25. jun 2018Kl. 12:28

Danmarks U20-damer deltog i den forgangne weekend i træningsturneringen Scandinavian Open Championship, hvor det blev til en flot 1. plads. Her kan du både få en opsamling fra weekenden og en status før det går løs ved VM.

Danmarks U20-damer deltog i den forgangne weekend i træningsturneringen Scandinavian Open Championship, hvor det blev til en flot 1. plads. Her kan du både få en opsamling fra weekenden og en status før det går løs ved VM.

Heine Eriksens tropper er netop hjemvendt fra deres samling i Hamar i Norge, der bød på tre testkampe mod henholdsvis Rumænien og Sverige samt de norske værter. Her fightede de danske damer sig til fem point, hvilket var nok til 1. pladsen og dermed titlen som skandinavisk mester.

Danmarks kampe endte således:  
22/6 Danmark – Norge 23-23 (11-11)
23/6 Danmark – Rumænien 28-25 (14-13)
24/6 Danmark – Sverige 28-24 (12-12)

”Det var de første officielle landskampe i lang tid for os. Sidst mødte vi Japans A-landshold, men vi manglede noget kamptræning mod andre u-hold. Det var derfor først og fremmest nogle fede og givtige kampe for os, hvor vi igen kunne mærke den nerve, der er i officielle landskampe. Spillemæssigt var vi længere fremme end jeg troede, hvor vi i kampene får løst tingene rigtig godt. Jeg er meget tilfreds med vores præstationer,” fortæller U20-landstræner Heine Eriksen.

Næste stop: VM
U20-landsholdet samles igen allerede på fredag, hvorefter truppen søndag d. 1. juli rejser til Ungarn. Her venter der de rød/hvide damer en stor udfordring over fem kampe, når de skal kæmpe om videre avancement fra Gruppe C, hvor kampprogrammet ser således ud:
 
2/7 kl. 10.00 Danmark – Angola
4/7 kl. 18.00 Japan – Danmark
5/7 kl. 16.00 Danmark – Paraguay
7/7 kl. 15.30 Rumænien – Danmark
8/7 kl. 20.00 Danmark – Holland  

”Vi sender et U20-hold afsted til Ungarn, der nok på papiret er den mest urutinerede danske U20-trup, der nogensinde har deltaget ved en slutrunde. Vi har stolt sendt Kristina Jørgensen videre til A-landsholdet, hvorfor vi derfor har arbejdet på at erstatte hende, hvilket faktisk er lykkedes fint. Derudover er flere af vores stamspillere skadet – senest en skulderskadet Ida-Marie Dahl, der er en stor profil på vores hold. Det bliver derfor spændende at se, hvordan vi reagerer, når vi skal levere et resultat under en VM-kamp. Omvendt er jeg meget fortrøstningsfuld, da jeg synes, at vi har vist fint spil og et stærkt sammenhold,” fortæller U20-landstræneren, og fortsætter:


”Vores første kamp mod Angola bliver en nøglekamp for os. Vinder vi den, så går vi også videre til en 1/8-finale. Vi kender slet ikke noget til dem, hvorfor det bliver en utrolig spændende kamp og start på slutrunden for os i det hele taget. Omvendt er du aldrig rigtig klar til en slutrunde. Der er meget få samlingsdage om året, så du bruger også sådan en turnering til at spille dig varm. Der bliver mange om buddet til VM, som også kan aflæses af slutrundevinderne de seneste tre år, der alle har været forskellige (U17 EM – Danmark, U18 VM - Rusland, U19 EM - Frankrig). Og det kunne derfor sagtens blive til en ny verdensmester denne gang. Under alle omstændigheder glæder vi os helt vildt til udfordringerne i Ungarn,” slutter Heine Eriksen.

Du kan følge alle Danmark kampe via livestream, som du finder på den officielle ungarske VM-side: http://www.hungaryhandball2018.hu/#

Og husk du som altid kan følge U20-landsholdet – og resten af de danske ungdomslandshold – på deres Facebook-side her. 

Vælg forbund

Luk