Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Herrelandshold

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) frafalder bøde til Dansk Håndbold Forbund

Skrevet af DHF
01. aug 2018Kl. 17:10

Bøden på 4.000 euro, som Dansk Håndbold Forbund har været pålagt at betale efter en påstået batalje under herrernes EM-slutrunde i Kroatien tidligere i år, er netop frafaldet. Det fastslår EHF’s højeste appelinstans. Nyheden bliver vel modtaget hos Dansk Håndbold Forbund.

"Jeg er oprigtigt glad for at EHF’s appelsystem virker. Vi var jo frustrerede, da denne sag dukkede op i januar, da vi helt og holdent mener, at den er uberettiget. Derfor er det fantastisk at se, at ECA fungerer som en uafhængig instans og dermed er i stand til at træffe uvildige beslutninger," fortæller Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund. 

Sagen, hvor Mikkel Hansen blev anklaget for usportslig opførsel, blev i sin tid takseret til en bøde på 4.000 euro. Noget som både Mikkel Hansen og Dansk Håndbold Forbund stillede sig uforstående overfor. Derfor appellerede Forbundet også bøden umiddelbart efter modtagelsen.

Se også: Dansk Håndbold Forbund appellerer bøde ved højeste instans i EHF

"Det er godt, at sagen nu kan afsluttes. Det har været nogle grimme, uberettigede beskyldninger, som jeg som sportschef ikke har kunne sidde overhørig. Jeg er derfor glad på såvel Mikkels samt på Forbundets vegne," siger Morten Henriksen. 

For mere information kontakt sportschef Morten Henriksen på tlf. 2140 8567 eller Mark Diasso (kommunikation) på tlf. 2856 3186.

 

Vælg forbund

Luk